Test af gps - Grøn rute trækker sorte spor

Af Lærke Cecilie Lindegård

Den hurtigste rute, den korteste rute eller den grønneste rute? Sådan lyder menukortet over ruter, når du beder din nye gps om hjælp til at finde vej.
En af de seneste features i gps-verdenen er en såkaldt økonomiplanlægger, der regner ud, hvordan du kommer fra A til B på den mest benzinbesparende måde – en tur der både økonomiserer med penge og miljø.
Og den grønne tanke spirer lystigt – alle de store gps-producenter barsler med eller har allerede lanceret gps’er med økonomiruter under navne som Eco Route eller Optimal Route.

Men Harry Lahrmann, der er trafikforsker ved Aalborg Universitet, er ikke begejstret. Han mener ikke, at miljøhensyn kan tages på enkeltbilisme-niveau:

”Det er simpelthen noget bras det her. Miljø handler jo ikke kun om den enkeltes CO2-udslip. Det handler for eksempel også om trafiksikkerhed for de bløde trafikanter (cyklister og fodgængere, red.), støj og lokal luftforurening. Vi vil netop gerne samle bilerne på nogle få store veje, hvor forholdene er til det. Men det er de her gps-folk jo ligeglade med. Så de finder alle mulige smutveje, som vi ikke vil have folk til at køre på,” siger Harry Lahrmann.

Stakkels Nørresundby

Den brændstoføkonomiske ruteplanlægger findes hos både TomTom, Navigon, Garmin og Mio. Den grundlæggende idé er den samme hos dem alle; gps’en guider bilisten uden om de store veje, typisk motorvejene, og fører i stedet for bilen ud på en hovedvej eller en landevej, hvor fartbegrænsningen er lavere.
Algoritmen er, at de fleste moderne biler bruger mindst benzin, når de kører omkring 80-90 kilometer i timen, og derfor vil spare benzin i forhold til en tur på motorvejen, hvor hastigheden ofte ligger omkring 110 kilometer i timen eller højere.

Trafikforsker Harry Lahrmann har selv en gps fra Garmin, og han er bekymret over, hvad det betyder for de mindre byer på landevejsstrækningerne, når trafikmønstrene ændrer sig:

”Når jeg for eksempel kører fra Aalborg til mit sommerhus nordpå ved Vesterhavet, så kører jeg normalt ad motorvejen, hvor trafiksikkerheden og støjforanstaltningerne er i orden. Hvis jeg vælger økoruten på min gps, så siger den, at jeg skal køre ind gennem Nørresundby af nogle småveje, hvor jeg så generer naboerne med støj og bilos. Det er jo et dybt alvorligt problem,” siger Harry Lahrmann.

Men produktchefen hos Garmin, Christian Rex Sørensen, mener, at bilisterne har et personligt ansvar:

”Det er klart, at hvis alle biler i Danmark beslutter sig for at køre sådan et mønster, så vil det have nogle enormt omfattende og utilsigtede følger. Men jeg vil vove at påstå, at det er en overfortolkning at klandre Garmin for, at der kommer flere bilister på de små veje. Det her er et værktøj til forbrugerne, men det er ikke noget, vi tvinger dem til at bruge,” siger Christian Rex Sørensen.

Den sikre motorvej

Ifølge Vejdirektoratet sker hver tredje trafikuheld i Danmark på landevejene. Derfor tager Havarikommissionen for Vejtrafikulykker i år fat på en dybdegående analyse af, hvorfor landevejsulykkerne er både mange og blandt de mest alvorlige af slagsen herhjemme.

Grundlæggende er det mere sikkert at færdes på motorvejene, fordi autoværnet skærmer for frontale sammenstød mellem de modsatkørende biler. Vejene er lukkede i den forstand, at der ikke kan komme trafik på tværs. Derudover sker der færre uheld, når bilerne bevæger sig i en konstant strøm på et jævnt underlag.

Også i forhold til trafiklarm er motorvejen et bedre valg – i hvert fald for dem, der ikke befinder sig inde i bilerne. De motorveje, der krydser beboelsesområder, vil typisk have støjreducerende asfalt eller støjvolde, altså en jordbakke, langs med vejene.

Michael Quist, der er miljøkoordinator inden for anlægsområdet i Vejdirektoratet, siger:

”Folk kan blive syge og kan faktisk dø af støjpåvirkninger. Derfor bliver der lavet støjforanstaltninger på alle nye motorveje i Danmark, som krydser områder med minimum fem huse ved siden af hinanden. Der er af samme grund også sat midler af til at nedsætte støjen fra de eksisterende motorveje.”

Idealiseret grøn

Ud over at gps’en vælger landevej frem for motorvej, så forsøger miljøruteplanlæggeren at navigere uden om veje med mange lyskryds. Bilen sluger benzin, hver gang den bremser hårdt op eksempelvis ved rødt lys, eller når den accelererer ved grønt lys – og målet er derfor at køre i et jævnt tempo.

Men Michael Quist har svært ved at tro på, at gps’ernes økonomiruter rent faktisk sparer på benzinen i Danmark:

”Jeg tror, det er et idealiseret billede med de grønne ruter. Landevejene herhjemme bliver hele tiden sikret med rundkørsler, og du kan i øvrigt nemt rende ind i en traktor eller lokal trafik, så du ikke kan køre det moment i bilen, hvor du rent faktisk sparer benzin. Det er et kunstigt billede af trafikforholdene, som sikkert giver mening i Tyskland og USA, hvor vejnettet og vejstrukturen er væsentligt anderledes end her,” siger han.

Den problemstilling er man opmærksom på hos Garmin:

”Vi taler allerede nu om, at vi bliver nødt til at differentiere mellem Nordamerika og Europa på gps’erne, for det er klart, at der er stor forskel på landevejskørsel verden over. Men jeg vil ikke sige, at ruten slet ikke virker herhjemme – vi har for eksempel større landevejsstræk i Jylland og på Sydsjælland, hvor man kan køre mere eller mindre uforstyrret,” siger Christian Rex Sørensen.

’Vejplanlæggernes anbefalede rute’

Harry Lahrmann foreslår, at gps-producenterne indgår et samarbejde med nationale og lokale vejmyndigheder:

”Du kan i dag vælge den hurtigste rute, den korteste rute, og nu den mest økonomiske rute. Men du kan jo ikke vælge den rute, som vejplanlæggerne mener, at man skal køre på. Vi vil jo netop gerne have bilerne samlet på de store veje med signalregulerede kryds. Derfor bør gps-firmaerne have et tæt samarbejde med vejbestyrelserne, hvis de vil gøre noget reelt for den samlede miljøpåvirkning fra trafikken”, siger Harry Lahrmann.