Tænks store tjek af brændeovne rummer nu i alt 323 modeller. Her kan du se, hvordan oversigten bliver til.
I udarbejdelsen af denne oversigt over brændeovne, har vi valgt at basere os på oplysninger fra producenterne. De skal nemlig i forvejen dokumentere, at de har fået testet ovnene på et uafhængigt, akkrediteret laboratorium og oplyse de målte resultater.
Vi har i alt 323 brændeovne i oversigten, heraf mange serier af ovne med ens specifikationer. Alle ovnene er - ved redaktionens slutning - til salg i danske brændeovnsforretninger.
Tjek på producenterne
Vi har henvendt os til en lang række store producenter af brændeovne, der dækker størstedelen af det danske marked, og bedt om de oplysninger, der står på ovnenes mærkeplader. Desuden har vi bedt om kopi af ovnenes prøvningsattester, der oplyser det målte partikeludslip.
Miljømærkningen
Disse oplysninger har vi suppleret med information om særlige miljømærker, som de enkelte ovne har opnået, og som sætter ekstra skrappe krav til den gode brændeovn. Det gælder det nordiske Svanen, det tyske DIN+ og det østrigske §15a-mærke.
Læs mere om miljømærkning her