Log på tænk.dk
 
 

Så meget koster dit barn

 
9. september 2009
 
Vidste du at...
Børn er dyrebare – og dyre. Her kan du se Tænk Penges beregninger af, hvad børn koster. Bemærk, at det er gennemsnitstal. Der er stor forskel på, hvor meget hver enkelt forældrepar bruger på sine børn.

Første barn koster 750.000 kroner

Taster du barnevogn, bleer, mad, pasning, lommepenge, fritidsaktiviteter og alle de andre udgifter til børn ind i din lommeregner, vil displayet vise et astronomisk beløb.

Der findes ikke et videnskabeligt svar på prisen for et barn, fra det bliver født, til det fylder 18. Tænk Penge har regnet på udgifterne. Og vores beregninger viser, at det første barn samlet set koster 750.000 kroner.

Der er også indtægter
 

Tallene dækker over udgifter til mad og tøj, pasning og fritid, bolig, lommepenge og diverse udgifter til begivenheder som fødsel, dåb og konfirmation. Alt i alt når udgifterne op på en lille million kroner.

Men der er også indtægter. I løbet af de 18 år får man udbetalt godt 200.000 i børnepenge fra det offentlige. Og når man modregner de tal, ender man på en samlet udgift på 758.000 kroner.

Rabat på de næste børn
 

Barn nummer to er ifølge beregningerne billigere end det første. Det koster kun omkring 400.000 kroner. Det skyldes stordriftsfordele i husholdningen, mere genbrug og rabat på pasning.

Vær opmærksom på, at beregningerne er udtryk for et gennemsnit. For børn kan sagtens være billigere, og de kan let blive dyrere.
I sidste ende koster et barn det, vi har råd og lyst til, for vi bruger, hvad vi tjener – blandt andet på vores børn.
 

Hvad koster et barn fra fødsel til 18 år

Alder Mad / tøj Pasning / fritid Børnefamilieydelse Bolig Begivenheder Lommepenge / uddannelse
0 -24.000 - 16.428   -10.000  
1 -24.000 -35.820 16.428      
2 -24.000 -35.820 16.428      
3 -24.000 -22.548 13.004 -150.000*    
4 -24.000 -22.548 13.004      
5 -24.000 -22.548 13.004      
6 -24.000 -22.548 13.004      
7 -24.000 -15.288 10.232      -1.200
8 -24.000 -15.288 10.232      -1.200
9 -24.000 -15.288 10.232      -1.200
10 -24.000 -15.288 10.232      -1.200
11 -24.000 -15.288 10.232      -2.400
12 -24.000 -15.288 10.232      -2.400
13 -24.000 -15.288 10.232   -10.000  -2.400
14 -24.000 -15.288 10.232      -2.400
15 -24.000 -15.288 10.232      -4.800
16 -24.000 -15.288 10.232      -4.800
17 -24.000 -15.288 10.232   -10.000  -4.800

Samlet pris fra fødsel til 18 års fødselsdagen   

Første barn   -756.948 kr.  
Barn nr. to    -397.548 kr. -Cirka 50% rabat for mad, tøj og pasning.

* 10 m2 x 15.000 kr. pr. m2

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Om nyhedsbrevet | Afmeld
Bestil abonnement på det nye blad i Shop Tænk
Køb abonnement på Tænk Penge.
Læs mere
Bestil abonnement på det nye blad i Shop Tænk
Køb adgang til hele taenk.dk - inkl. over 100 produkttest.
Læs mere
Se, hvor du får mest sommerferie for pengene
Tænk Penge har undersøgt, hvor du får mest for dine penge, når du planlægger sommerferie - og opdelt efter hvilken type ferie du ønsker
Download rejseundersøgelsen her (pdf - åbner i nyt vindue)
Alle rettigheder (c) TÆNK · Tænk · Fiolstræde 17 · Postbox 2188 · 1017 København K
Tlf. 7741 7741 · Abonn. 7741 7777 · Fax 7741 7742 · Kontakt Tænk