Gå til hovedindhold

Test udgivet: 2. oktober 2025

Forside

Test udgivet: 2. oktober 2025

Olivenolie

Test: Olivenolie

Vi har testet ni økologiske ekstra jomfruolivenolier for smag, kvalitet, renhed og for om olierne rent faktisk må kalde sig for ekstra jomfruolivenolie. Ikke alle klarer testen.

Test udgivet: 2. oktober 2025

Vi har blandt andet testet:

  • Kvalitet og opbevaring
  • Renhed
  • Sensorisk bedømmelse
  • Ftalater

Medlemskab starter fra kun 58,- kr. /md

Filter
    9 tested product(s)
    Aarstiderne Arbequina Ekstra Jomfru Olivenolie

    Aarstiderne

    Arbequina Ekstra Jomfru Olivenolie

    Colombani Økologisk Ekstra Jomfru Olivenolie

    Colombani

    Økologisk Ekstra Jomfru Olivenolie

    Cucina Taste of Italy Økologisk Extra Jomfru Olivenolie

    Cucina Taste of Italy

    Økologisk Extra Jomfru Olivenolie

    Løgismose Økologisk Italiensk Oliven Olie, Ekstra Jomfru-Olivenolie

    Løgismose

    Økologisk Italiensk Oliven Olie, Ekstra Jomfru-Olivenolie

    Primadonna Organic Spanish Ekstra Virgin Olive Oil

    Primadonna

    Organic Spanish Ekstra Virgin Olive Oil

    Salling ØKO Ekstra Jomfru Olivenolie

    Salling ØKO

    Ekstra Jomfru Olivenolie

    Santagata Økologisk Ekstra Jomfru Olivenolie

    Santagata

    Økologisk Ekstra Jomfru Olivenolie

    Urtekram Estate Extra Virgin Olive oil

    Urtekram

    Estate Extra Virgin Olive oil

    Änglamark Græsk Extra Virgin Olivenolie

    Änglamark

    Græsk Extra Virgin Olivenolie

    Hvorfor skal du betale for at se testen? 

    🔬 Vi tester uvildigt

    Vores 90.000 medlemmer finansierer vores test, og vi udvælger selv de produkter, vi tester – derfor kan du altid stole på resultaterne.

    💸 Du undgår dyre fejlkøb

    Dyrest er ikke altid bedst. Med vores hjælp finder du det bedste og mest holdbare produkt – til den bedste pris.

    🤝 Vi holder producenterne ansvarlige

    Flere af de produkter, vi har dumpet i årenes løb, er blevet trukket tilbage fra markedet efterfølgende. På den måde skubber vi markedet i den rigtige retning.

    Se priser og fordele

    Allerede medlem?

    Om testen af
    Olivenolie

    For at olivenolie kan kalde sig ekstra jomfruolivenolie, kræver det, at den lever op til en række krav. Vi har testet ni økologiske ekstra jomfruolivenolier fra Europa.

    Inden testen spurgte vi Forbrugerrådet Tænks følgere på sociale medier, hvilke olivenolier, vi skulle sende afsted. Ud over ønsker om at vi testede specifikke mærker var det tydeligt, at vi skulle teste økologiske ekstra jomfruolivenolier, som kan købes i dagligvareforretninger.

    Vi har testet ekstra jomfruolivenolie fra disse mærker

    Colombani, Cucina Taste of Italy, Løgismose, Primadonna, Salling ØKO, Santagata, Urtekram, Änglamark og Aarstiderne.

    Test af ekstra jomfruolivenolie

    Vi har sendt olierne på laboratorie for at måle oliernes renhed, og om de lever op til kriterierne for ekstra jomfruolivenolie. Hvis olierne oplyser et oprindelsesland, laver vi en NMR-analyse for at bekræfte, at olien også stammer fra det angivne land. Vi tjekker også, om de olier vi har købt, er opbevaret rigtigt, før de blev solgt.

    Olierne er også blevet bedømt sensorisk af et trænet panel. Det er specielle, godkendte paneler, der bedømmer den sensoriske kvalitet af olivenolier. Hvis en olie dumper i den sensoriske test, bliver den sendt til yderligere to uafhængige, sensoriske paneler, som også laver en uvildig bedømmelse.

    Vi har undersøgt olierne for indhold af ftalater for at se, om der i produktionen eller i emballagen sker en afsmitning.

    Derfor tester vi ekstra jomfruolivenolie

    Olivenolie er en populær og dyr madlavningsolie til både stegning og som dressing i salater. Når vi tester olivenolie, oplever vi, at enkelte flasker med ekstra jomfruolivenolie ikke lever op til kravene for at være ”ekstra”. Vi har også tidligere fundet uønskede kemikalier i olierne, der er sundhedsskadelige.

    Når du står i supermarkedet, kan du hverken se eller smage, om olien indeholder uønskede kemikalier eller lever op til kravene for ekstra jomfruolivenolie. Vi tester for at se, om producenterne overholder reglerne, så du kan tage et godt og trygt valg

    Sådan har vi testet Olivenolie

    Sådan har vi testet ekstra jomfruolivenolie

    • Alle olierne har gennemgået en sensorisk bedømmelse. Det vil sige at smag, duft og udseende er blevet bedømt af et ekspertpanel.  Bedømmelsen er fastlagt i EU-Kommissionens handelsforordning for olivenolie. Olierne har også fået en overordnet bedømmelse af oliens smagsmæssige kvaliteter. 

      Vurderingen er gennemført af et trænet og godkendt panel bestående af dommere, der bedømmer, om olivenolien har fejl, og om der er positive frugtagtige noter i olien. 

      Olivenolie må ikke have sensoriske fejl, og der skal være positive smagsnoter, for at den kan klassificeres som en ekstra jomfruolivenolie. 

      De olier, der i første omgang ikke kan klassificeres som ekstra jomfru olivenolie bliver sendt til yderligere to paneler og hvis mindst 2 ud af 3 paneler bedømmer dem som ikke ekstra  jomfru, bliver det konklusionen. 

    • Analysen af den kemiske kvalitet bliver foretaget på laboratorium. Kemisk kvalitet dækker over en række forskellige analyser som blandt andet indholdet af frie fedtsyrer og peroxider, der begge siger noget om oliens umiddelbare kvalitet. 

      Derudover er der målt på indholdet af 1,2-diacylglyceroler og nedbrydningsprodukter af klorofyl, der siger noget om, hvorvidt olien har været opvarmet eller lagret længe.

    • Laboratoriet undersøger olivenoliens renhed. Renhed er blandt andet en bedømmelse af fedtsyreprofilen og indholdet af triglycerider og steroler for at undersøge, om der er en indikation på, at der er blandet andre billigere planteolier i olivenolien. 

      Ekstra jomfruolivenolie er nemlig en dyr olie og tidligere har der været eksempler på at olien bliver fortyndet med billigere og smagsløse planteolier.

    • Ftalater er en blødgører som findes i plastik, og er en uønsket forurening af olien, der for eksempel kan ske under produktionen eller ved afsmitning fra emballagen fx i låget. Vi har undersøgt indholdet af ftalater.

      Der er ingen grænseværdier for indholdet i en fødevare. Men der er grænser for, hvor meget fødevarekontaktmaterialer må afgive. Hvert materiale må maksimalt afgive 0,5 mg/kg til fødevaren. 

    • Information og deklaration er en bedømmelse af de oplysninger, der er på flaskernes etiketter. Vi har analyseret indholdet af mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer og sammenholdt det med de næringsdeklarationer, der er på flaskerne. Derudover er der foretaget en bedømmelse af de øvrige informationer der måtte være, for at se om de er misvisende eller har mangler.

      • Kemisk kvalitet 40 %,
      • sensorisk bedømmelse 40 %,
      • renhed 5 %,
      • ftalater10 %,
      • information og deklaration  5 %.

      Mineralske olier under middel eller dårlig trækker den samlede bedømmelse ned.

    Holdet bag vores test af Olivenolie

    Gitte og Peter er holdet bag vores test af olivenolie. I testen benytter vi os både af laboratorieundersøgelser og et ekspertpanel, som bedømmer kvaliteten af olien.

    Gitte og Peter er holdet bag vores test af olivenolie. I testen benytter vi os både af laboratorieundersøgelser og et ekspertpanel, som bedømmer kvaliteten af olien.

    Gitte Sørensen

    Gitte Sørensen

    Projektleder

    Peter Skjødt

    Peter Skjødt

    Projektleder