Log på tænk.dk
Test » Test af mp3- og multimedieafspillere » Gode råd
 

Gode råd om multimedieafspillere

 
9. juli 2010
 
Hvad enten du har brug for en lille lydafspiller til løbeturen eller en større multimediemaskine, der kan afspille film, er der en række ting, du bør tænke på, når du skal handle.

illustration: istockphoto / bubaone
illustration: istockphoto / bubaone
Harddisk eller flashhukommelse?

Harddisk-modellerne er større og mere sårbare over for stød. Til gengæld fås de helt op til 160 GB hukommelse.

Ønsker du at have hele din musiksamling liggende på mp3-afspilleren – også måske endda nogle musikvideoer og billeder fra ferien – så skal du nok overveje en harddiskmodel.

Men 160 GB er rigtig meget og skal du fortrinsvis bruge afspilleren til at høre musik på togturen eller på løbeturen – så skal du nok vælge en flash-model. De har typisk hukommelse mellem 1 og 8 GB, men kan købes med helt op til 32 GB, hvilket svarer til cirka 8.000 sange i mp3-format.

Og der er en god grund til at vælge Flashhukommelse: Flash er væsentlig mere robust.

Igennem den tid, vi har testet bærbare afspillere, er 29 procent af harddisk-modellerne dumpet i vores faldtest. For afspillere med flash er tallet kun fire procent. Skal du bruge afspilleren, mens den er i bevægelse, eller er du bare fumlefingret, skal du vælge flashhukommelse.

Prøv mp3-afspilleren med gode hovedtelefoner

Når du prøver mp3-afspilleren i butikken, så prøv dem med et par gode hovedtelefoner. Lyden i de medfølgende hovedtelefoner er ofte dårlig. Se eventuelt vores test af hovedtelefoner fra 2009.

Tjek overførselstiden fra computer til afspiller

Du bør undersøge, hvor lang tid det tager at overføre musik fra din computer til mp3-afspilleren. Uploadtiden for 100 Mb kan variere fra ganske få sekunder til flere minutter.

Undersøg displayet

Vær opmærksom på, om displayet giver overblik over musikfilerne på din afspiller.

Skal den kunne afspille video?

Mange mp3-afspillerne har også videoafspiller. Men i nogle tilfælde er displayet så lille, at det ikke giver meget mening i praksis. I denne test har vi kun bedømt videofunktion på de modeller, der har en skærm på over 12 cm2, hvilket kan være for eksempel 4 x 3 cm.

Stil krav til softwaren

Den medfølgende software sørger for, at du kan lægge musik på din afspiller. Men det er ikke sjovt at lægge sange over på afspilleren, hvis det er besværligt og tager lang tid. Tjek i øvrigt, om softwaren passer til dit operativsystem.

Filformater for musik

Alle afspillerne kan afspille mp3-filer. Det vil typisk være det format, du anvender, hvis du lægger musik fra cd ned på afspilleren. Eller for eksempel henter udsendelser fra DR.

Hvis du køber en iPod og anvender iTunes, er du låst til det format, som anvendes af iTunes.

Hvis du køber en anden afspiller og køber musik over nettet, vil det typisk være i WMA-format med DRM (Digital Rights Management). Det er en god idé at sikre dig, at afspilleren er i stand til at anvende dette format.

Læs mere om filformater
Køb adgang til 'Test af mp3- og multimedieafspillere'
Køb adgang til hele taenk.dk - inkl. over 100 produkttest.
Køb bladet Tænk og adgang til hele taenk.dk.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Hvis du ikke har et kodeord og du allerede får vores nyhedsmail skal du lade kodeords feltet stå tomt og du vil modtage et kodeord fra os pr. email
Journalist: Thomas Lemke
Researcher: Julie Strandesen
Testansvarlig: Rasmus Partsch

Testen er senest opdateret den 9. juli 2010.
Vidste du at...
Mp3-afspillere med flash-hukommelse klarer sig bedre i faldtest end harddisk-modellerne, hvor 29% dumper en faldtest. Kun 4% med flash-hukommelse går i stykker ved faldet.
Alle rettigheder (c) TÆNK · Tænk · Fiolstræde 17 · Postbox 2188 · 1017 København K
Tlf. 7741 7741 · Abonn. 7741 7777 · Fax 7741 7742 · Kontakt Tænk