Log på tænk.dk
Test » Test af mobiltelefoner » Test af miljø og mobiltelefoner » Om testen
 

Om miljøtesten af mobiltelefoner

 
10. juli 2009
 
I denne miljøtest ser vi på telefoner som affald, miljøbelastningen ved brugen af dem samt indholdet af kemikalier. Vi har undersøgt 7 standardtelefoner og 9 skydetelefoner.

Hvor meget affald?

Vi har vurderet telefonernes emballage og manual. Hvor meget vejer den, og hvad er den fremstillet af.
I denne vurdering har vi selvfølgelig medtaget, at emballagen naturligvis ikke må blive så begrænset, at den ikke yder tilstrækkelig beskyttelse af telefonen - og at manualen ikke må blive så lille, at den er uforståelig.

Telefonen og de forskellige dele af den er blevet vejet. Jo tungere telefon, jo mere materiale skal man bortskaffe.

Vi har vurderet, hvor let det er at adskille telefonerne i forskellige fraktioner som f.eks. plastik, metal, elektriske komponenter mm., og hvor rene og identificerbare de forskellige fraktioner er. Det har betydning for, hvor godt telefonen egner sig til genvinding.
 

Kemikalier i telefonen

Vi har pulveriseret telefonerne for derefter at undersøge indholdet af forskellige problematiske kemikalier.  

Der er analyseret for en række metaller, blandt andet dem der er reguleret i elektriske produkter via RoHS-direktivet, men også en række andre metaller f.eks. beryllium og arsen.

Vi har også kigget efter flygtige organiske forbindelser og ftalater.
 

I brug

Fra vores traditionelle funktionstest af telefoner har vi oplysning om telefonernes holdbarhed ved stød og over for vand, displayets holdbarhed samt om telefonen og dens udformning fremstår solid. 

Set med miljøbriller giver øget holdbarhed længere levetid og dermed mindre miljøbelastning.

Vi har ligeledes oplysninger om telefonernes strømforbrug, når de bliver testet ved forskelligt brug. Det vil sige, hvor lang tid kan en opladning af telefonen vare ved opkald, stand by eller med displayet i gang f.eks. ved spil, sms og anden brug.
 

Vægtning

I den samlede bedømmelse af telefonerne har foretaget følgende vægtning: Indhold af kemikalier 40%, telefonerne som affald 40% samt miljøbelastningen ved brug 20%.

Hvis telefonerne indeholder bly, fratrækkes der en halv karakter i den samlede bedømmelse.

Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerorganisationer i International Consumer Research and Testing, ICRT.

Læs mere om, hvordan Tænk tester.

Køb adgang til 'Test af mobiltelefoner'
Køb adgang til hele taenk.dk - inkl. over 100 produkttest.
Køb bladet Tænk og adgang til hele taenk.dk.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Hvis du ikke har et kodeord og du allerede får vores nyhedsmail skal du lade kodeords feltet stå tomt og du vil modtage et kodeord fra os pr. email
Tekster og testansvarlig: Rasmus Partsch og Julie Strandesen

Testen er senest opdateret den 23. juli 2010

Alle rettigheder (c) TÆNK · Tænk · Fiolstræde 17 · Postbox 2188 · 1017 København K
Tlf. 7741 7741 · Abonn. 7741 7777 · Fax 7741 7742 · Kontakt Tænk