Selv om Betalingsservice markedsføres som gratis, opkræver stadig flere virksomheder penge for de faste overførsler.
Firmaernes reelle udgift til PBS er 4,32 kr. plus nogle øre for ekstra tekstlinjer per transaktion, men i en række brancher opkræves nu et gebyr, der svinger mellem 5 og 15 kroner.
”Bondefangeri er nok det begreb, der kommer nærmest,” skriver Torben Skovgaard Bach, en af de mere end 800 medlemmer af gruppen ’PBS gebyr NEJ TAK’, på Facebook.
Hos PBS ser man med bange øjne på udviklingen. Gebyret kan på sigt undergrave Betalingsservice, mener pressechef Søren Winge.
"Vi føler, at vi bliver taget som gidsel i det her. Når forbrugerne kigger ned over oversigten og ser, at der står 'gebyr Betalingsservice', vil de fleste få det indtryk, at det er noget, som vi opkræver. Det er det ikke. Det er noget, som virksomheder har besluttet at lægge over på forbrugeren – i de fleste tilfælde et gebyr, der er langt større end de reelle udgifter," siger Søren Winge.
"Virksomhederne har i det hele taget så mange fordele og administrative besparelser ved Betalingsservice, at de burde give forbrugeren rabat."
Også Forbrugerombudsmanden er kritisk.
”Man kan være betænkelig ved, at tjenester, der hidtil har været gratis, nu bliver pålagt gebyrer,” siger chefkonsulent Søren Iversen fra Forbrugerombudsmandens kontor til Ritzau.
Der findes ingen lov, som direkte forhindrer firmaer i at opkræve gebyret. Alligevel varsler Søren Iversen indgreb, hvis gebyrerne får vokseværk.
”Reglerne siger som udgangspunkt, at fremgangsmåden er tilladt. Men hvis vi ser, at der forekommer helt urimelige gebyrer, kan vi gribe ind over for dem.”
Konkurrencestyrelsen arbejder på en analyse af markedet for Betalingsservice, der ventes færdig i 2010.
JL
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Hvis du ikke har et kodeord og du allerede får vores nyhedsmail skal du lade kodeords feltet stå tomt og du vil modtage et kodeord fra os pr. email
