Mulighederne for at placere dine penge er mange, men hvad er fordele eller ulemper ved at investere i korte eller lange obligationer eller aktier? Økonom i Forbrugerrådet, Carsten Holdum, giver dig her en guide til investeringsmuligheder.
Her følger en oversigt over de mest almindelige investeringsmuligheder og en beskrivelse af, hvordan de virker.
Alle tal-eksempler er beregnet ud fra en investering på 300.000 kr. og omkostningerne er beregnet over en middel periode (7 år).
Højrentekonto i banken
Konkret eksempel:
Jyske Bank 1,75%, 1 års binding
Danske Toprente 2,75%, 2 års binding
Nordea Pluskonto 2,25-2,75%, 2 års binding
Forventet afkast:
Renten
Omkostninger:
Ingen
Risiko:
Meget lav risiko. Blot skal man være opmærksom på, om der kan være straf ved at hæve før tid. Det er tilfældet med to af disse muligheder. Straffen kan være et stort beløb - fra 3.000 til 6.000 kr.
Skat:
Beskattes som kapitalindkomst, det vil sige i bedste fald 38%. Nemlig når man har samlet negativ kapitalindkomst (det har alle som for eksempel har boliglån). Hvis man har positiv kapitalindkomst (når man ikke har lån), så betaler man marginalskat, som kan være op til 59%.
Fordele: Nemt.
Sikkert.
Ønsker man altid at have 25-50.000 kr. stående parat til uforudsete udgifter, kan man passende benytte en højrentekonto, dog gerne en, hvorfra der kan hæves frit.
Ulemper:
Ofte ændrer privatøkonomien sig og så er det ærgerligt at have bundet sine penge.
Normalt laveste afkast, bl.a. fordi renter beskattes.
Korte obligationer
Konkret eksempel:
2% RD 90D stl 11
2% Skibe INK st 10
2% BRF 321 B RTL 11
Forventet afkast:
2% p.a.
Omkostninger:
0,1% p.a.
Skat:
Nye skatteregler på vej
Der er fremsat lovforslag i Folketinget den 27. januar 2010, hvorefter kursgevinster på obligationer købt fra og med denne dato beskattes.
Samtidig forslås den maksimale skattesats på positiv kapitalindkomst gradvist nedsat fra 51,5 % til 42 %, således at den samlede beskatning forbliver uændret.
Der indføres en bagatelgrænse for kursgevinster på under 2.000 kroner. Det svarer til at investere for 100.000 kroner i korte obligationer købt til kurs 98. Læs pressemeddelelsen
Groft sagt vil halvdelen af afkastet være rente og vil derfor blive beskattet som kapitalindkomst (se højrentekonto).
Resten vil være skattefrit (kursgevinst).
Risiko:
Skal obligationen sælges inden udløb, så kan der være et mindre kurstab eller måske en kursgevinst.
Fordele:
Sikkert.
Let at sælge.
Afkast er skattemæssigt fordelagtigt.
Ulemper:
Det praktiske med at skulle have et værdipapirdepot.
Små handels- og opbevaringsomkostninger.
Sikkert afkast, men det er i den lave ende.
Lange obligationer
Konkret eksempel:
5% Nordea ann 2041.
5% Nykredit 03D 38æ.
7% Dansk Stat 2024 (kun til pension).
Forventet afkast:
5,2% for realkredit.
3,9% for statsobligationer.
Omkostninger:
0,1% p.a.
Skat:
Nye skatteregler på vej
Der er fremsat lovforslag i Folketinget den 27. januar 2010, hvorefter kursgevinster på obligationer købt fra og med denne dato beskattes.
Samtidig forslås den maksimale skattesats på positiv kapitalindkomst gradvist nedsat fra 51,5 % til 42 %, således at den samlede beskatning forbliver uændret.
Der indføres en bagatelgrænse for kursgevinster på under 2.000 kroner. Det svarer til at investere for 100.000 kroner i korte obligationer købt til kurs 98. Læs pressemeddelelsen
Groft sagt vil den største del af afkastet være rente og blive beskattet som kapitalindkomst (se højrentekonto).
En mindre del vil være skattefri (kursgevinst).
Risiko:
Skal obligationen sælges inden udløb, vil der være et kurstab eller en kursgevinst.
Obligationer giver en aftalt rente, uanset hvordan inflationen bliver. Hvis inflationen igen bliver høj, bliver købekraften udhulet.
Konverteringsbølger for realkreditobligationer. Sker netop, når renten er lav, og man var glad for sin aftalte ”høje” rente. Dette er forklaringen på, at realkredit giver højere rente end statsobligationer.
Fordele:
Nogenlunde sikkert afkast
Let at sælge
Afkast er delvis skattemæssigt fordelagtigt
Ulemper:
Det praktiske med at skulle have et værdipapirdepot
Udtrækning af realkreditobligationer.
Nogenlunde sikkert afkast, men det ligger i den lidt lave ende.
Der er ingen som med sikkerhed kan sige, hvordan afkastet præcis vil blive. Man siger som tommefingerregel, at aktier er mere usikre end obligationer og derfor må give en ”præmie” i form at højere afkast på 1,5% til 3% p.a.
Omkostninger:
0,1% p.a.
Kan også købes via investeringsforeninger, hvis man ønsker fuld spredning af risiko og ikke selv har råd til at købe 10-15 forskellige aktier. Så er omkostninger ca. 1,7% p.a.
Skat:
28% af årets indtægt op til 48.300 kr. (2010).
42% af resten af årets indtægt.
Risiko:
Med en aktie er man virksomhedsejer og får del i overskuddet. Man kan i værste fald risikere, at virksomheden går konkurs og aktien bliver værdiløs. Der ses generelt store udsving i aktiekurser, for eksempel at en aktie bliver fordoblet eller halveret på få dage.
Fordele:
Gennemsnitligt højt afkast.
Børsnoterede aktier handles til en fair markedspris, og som forbruger handler man blot til samme pris.
Aktier kan siges at have en form for inflationsbeskyttelse. Hvis inflationen igen bliver høj, vil man forvente, at afkastet på aktier stiger tilsvarende.
Det kan være både interessant og fornuftigt at eje en del af Danmarks erhvervsliv.
Relativt lavt beskattet, især mindre gevinster.
Ulemper:
Store udsving i afkastet. I værste fald bliver en aktie værdiløs.
Nogle får ondt i maven af hele tiden at følge med i eventuelle aktietab.
Man kan komme til at handle forkert: Man køber, når optimismen er i top (hvilket er dyrt), og sælger når alle er pessimistiske (hvilket giver tab).
Direkte køb af udenlandske aktier har meget høje omkostninger, fordi du skal betale for administration både hos din egen bank og din banks samarbejdende bank i udlandet.
Af den grund anbefaler Tænk investbeviser. Der er høje omkostninger på 1% til 3% p.a.
LD har dog lave omkostninger på 0,7% p.a. (2010), de betaler nemlig ikke årlig provision til nogen.
Risiko:
Omtrent samme som for danske aktier.
Fordele:
Som for danske aktier.
Med udenlandske aktier er der mulighed for yderligere risikospredning, i forhold til blot at have obligationer og danske aktier.
Ulemper:
Meget høje omkostninger.
Der opstår hurtigt vanskelige skattespørsmål.
Strukturerede produkter
Konkret eksempel:
Nordiske Aktier 2009-2013.
Skjern Bank: TRY-konto 2010, knyttet til Tyrkiske Live.
Forventet afkast:
Som for korte obligationer.
Omkostninger:
Typisk 1% til 2% p.a.
Risiko:
Kan kun sælges før tid til en dårlig pris.
Fordele:
Bedre end en bankbog til 0,25% for penge, som man alligevel ikke skal bruge.
Spilleglæden ved at se om dollaren stiger eller lignende. Højere grad af tilbagebetaling end fx lotto.
Ulemper:
Lavere afkast end korte obligationer pga. omkostninger og samtidig bliver investeringen låst.
Produkterne løber typisk kun i kort tid, hvorfor der ofte skal betales skat, hvis der er gevinst.
Skattemæssigt ufordelagtigt.
Umuligt at vide, om man køber til en fair pris fra starten, for disse produkter udbydes til private og prisfastsættes ikke på det professionelle aktiemarked.
Nye specielle finansielle produkter (derivater)
Konkret eksempel:
CFD (Contracts for Difference).
Lån til investering (fx aktier).
Forventet afkast:
0%
Omkostninger:
Kan variere meget, typisk høje.
Risiko:
En stor risiko er, at man som forbruger rives med i en investeringsmani, uden helt at forstå, hvad man egentlig køber og hvilken risiko man tager.
Fordele:
Professionelle bruger kunstige produkter (også kaldet derivater), typisk til at købe forsikring på en administrativ billig måde.
De betegnes flere steder som giftige produkter, eksempelvis af EUs forbrugerkommisær.
Ulemper:
Disse produkter giver i sig selv ikke afkast. Til gengæld bliver man langsomt fattigere på grund af omkostningerne.
Det kan være overordentlig vanskeligt at forstå en risiko, som man løber. Ligesom selv ikke det professionelle marked forstod risikoen bag de finansielle produkter, hvori amerikanske sub-primelån var pakker ind i.
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Tænk Penge har undersøgt, hvor du får mest for dine penge, når du planlægger sommerferie - og opdelt efter hvilken type ferie du ønsker Download rejseundersøgelsen her (pdf - åbner i nyt vindue)
