Spillet er lige begyndt. Og alle er kommet skidt fra start. Det skyldes omkostningerne til køb af aktier.
Særligt grelt ser det ud for banksælgeren, som har tabt tre gange så meget som de andre. Banken køber nemlig investeringsbeviser i en investeringsforening. Til gengæld får banken provision fra investeringsforeningen. Dermed bliver der et mindre overskud – eller i dette tilfælde – et større underskud for investoren. Som status er nu, har det kostet investoren 5.000 kroner at lade banken håndtere investeringen.
Banksælgeren har altså noget at indhente. Se, hvordan det går her på siden fremover.
Resultat pr. 11. marts 2009
Værdi
Resultat
Kursgevinst
Omkostninger
Cheføkonomen
497.362
-2.638
-1.388
-1.250
Strategi: Køb for lige mange penge i hver aktie, og behold dem.
Aben
497.313
-2.687
-1.437
-1.250
Strategi: Sælg alt, og køb 10 nye tilfældige aktier.
Børsspekulanten
497.435
-2.565
-1.315
-1.250
Strategi: Sælg alt, og køb 10 nye aktier som anbefalet i pressen.
Banksælgeren
492.221
-7.779
-6.529
-1.250
Strategi: Køb og behold investeringsforeningsbeviser.
Det har været et fabelagtigt forår for aktionærer. Aktiekurserne har været på himmelfart. Og for Tænk Penges lille aktieabe er der grund til at strække labberne triumferende i vejret.
I vores aktiespil er abens formue over foråret blevet forøget fra en halv million kroner til 726.140 kroner – bare ved at købe aktier i blinde. Det bringer aben i spidsen – tæt fulgt af Forbrugerrådets økonom, som har købt aktier i de 20 største danske virksomheder og derefter har sat sig til at dase i forårssolen.
Mindre imponerende er det gået børsspekulanten, og allerværst ser det ud for banksælgeren. Hans resultat er 45.000 kroner dårligere end abens.
En særlig pointe er, at vi ikke kan se, hvor høje hans omkostninger er. Mellem banken og investeringsforeningen ligger et ukendt beløb i provision. Vi ved altså ikke, hvad han har taget for – relativt set – at formøble en god del af formuen.
Kommentar efter 2. runde:
Aben har lagt sig solidt i spidsen. Konkret ved at satse på adskillige vinderaktier: Danske Bank, DSV og Vestas
Børsspekulanten har skuffet. Der er både afholdt høje omkostninger, og gevinsterne er udeblevet. Det skyldes især anbefalingen om de tre taber-aktier: Novo, Novozymes og TrygVesta.
Bankens anbefaling af investeringsforeningsbeviser ligger skidt. Det kan skyldes, at foreningerne hele tiden betaler penge tilbage til bankerne.
Resultat pr. 1. juni 2009
Værdi
Resultat
Kursgevinst
Omkostninger
Cheføkonomen
719.345
221.983
222.896
913
Strategi: Køb for lige mange penge i hver aktie, og behold dem.
Aben
726.140
228.827
231.744
2.917
Strategi: Sælg alt, og køb 10 nye tilfældige aktier.
Børsspekulanten
691.124
193.688
196.007
2.318
Strategi: Sælg alt, og køb 10 nye aktier som anbefalet i pressen.
Banksælgeren
680.886
188.665
188.665
-
Strategi: Køb og behold investeringsforeningsbeviser.
Tænk Penges lille aktieabe har kvajet sig. Den har ganske enkelt overset Danske Banks vækstpotentiale. Og det kan aflæses direkte på bundlinjen: Siden sidste opgørelse for tre måneder siden er abens formue kun vokset med 15.000 kroner til 741.657 kroner. Det svarer til en forrentning på 2,1 procent. Og det er et så lille udbytte, at aben må lide den tort at se sig overhalet indenom af Forbrugerrådets cheføkonom.
Hans strategi med at fordele sine penge ligeligt ud over 20 aktier og så ellers bare læne sig tilbage har givet bonus. Hans formue er vokset med 45.000 kroner – eller 6,3 procent – på de sidste tre måneder.
Også banksælgeren har klaret sig fint. Hans formue er forrentet med 5,5 procent. Og havde det ikke været for de skjulte omkostninger – provisionen mellem banken og investeringsforeningen – havde afkastet været endnu højere.
Og så er der jo børsspekulanten. Han har købt og solgt som en gal. Og resultatet: Markant ringere end alle andre – selv aben. Over de forløbne tre måneder er hans formue forøget med 2 procent – et mikroskopisk udbytte for en gigantisk indsats. Det havde næsten været bedre at sætte pengene i øl og sodavand og sælge flaskerne i Fakta.
I de forgangne tre måneder har Tænk Penges aktieabe sat sine modstandere i aktiespillet på plads. Aben forudså ganske enkelt, at biotekselskabet Genmab var på katastrofekurs og solgte ud af sine aktier, inden Genmab nedjusterede forventningerne til årsregnskabet, og aktien styrtdykkede. Det betyder, at aben har tjent lidt over 56.000 kroner.
Men det koster at være hyperaktiv på aktiemarkedet. Aben har betalt næsten 3.000 kroner i omkostninger for køb og salg af aktier. Og de penge skal trækkes fra resultatet.
Forbrugerrådets cheføkonom har hentet et afkast, der er en smule dårligere end abens. Alligevel klarer han sig samlet sig bedre. Og det skyldes hans lade tilgang til investering. Når man intet foretager sig, betaler man heller ikke omkostninger. Så imens han driver den af, vokser hans formue støt. Derfor er han stadig den mest velhavende af de fire spekulanter.
Børsspekulanten har klaret sig glimrende i de sidste tre måneder og henter stille og roligt ind på banksælgeren, som til gengæld står for spillets største mysterium: Han tjener simpelthen for lidt. Selv om han har sikret sig den største risikospredning ved at sætte pengene i investeringsforeninger, ligger han 6 procent under markedet. Og det store spørgsmål er: Hvor bliver de penge af?
Måske kommer svaret i næste udgave af Det Store Aktiespil!
Resultater pr. 13. November 2009:
Resultat pr. 13.11.2009
Værdi
Resultat
Kursgevinst
Omkostninger
Cheføkonomen
819.763
55.032
55.078
46
Strategi: Køb for lige mange penge i hver aktie, og behold dem.
Aben
794.843
53.186
56.182
2.996
Strategi: Sælg alt, og køb 10 nye tilfældige aktier.
Børsspekulanten
755.620
50.839
53.147
Ukendt
Strategi: Sælg alt, og køb 10 nye aktier som anbefalet i pressen.
Banksælgeren
771.874
40.762
40.762
Ukendt
Strategi: Køb og behold investeringsforeningsbeviser.
Tænk Penge har undersøgt, hvor du får mest for dine penge, når du planlægger sommerferie - og opdelt efter hvilken type ferie du ønsker Download rejseundersøgelsen her (pdf - åbner i nyt vindue)