Tænk Penge har udformet vores bud på en økonomisk grundlov. Den består af 10 bud på sunde, finansielle leveregler. I hvert nummer vil vi behandle et af disse bud. I dette nummer er det bud nummer 4.
Ingen ved, hvad der vil ske – kun hvad der kan ske, hvis alt går, som det er gået før.
Giv agt. Der er finansielle spåmænd i farvandet.
Mens Oraklet i Delfi residerede i Apollons Tempel, sidder nutidens spåmænd i domiciler af glas. Og hvor oraklet talte i tunger, taler moderne sandsigersker i tal. Deres profetier om virksomheders opstigen og fald er ikke hentet fra kugler af krystal, men fra børsmeddelelser, regnskaber, årsrapporter, avisartikler og det verdensomspændende internet.
Men husk: Forudsigelserne om fremtiden bygger på fortolkninger af fortiden. Ingen ved, hvad der vil ske – kun hvad der kan ske, hvis alt går, som det er gået før.
Hverken du selv eller eksperter kender den tid, der vil komme. Sæt i stedet din lid til sund fornuft, og lad være med at risikere større tab, end du kan bære. Så er du godt hjulpet.
Du skal altid vælge produkter med lave omkostninger
De ser så små og undselige ud, omkostningerne. Herregud, hvad betyder sølle 2% om året?
Men omkostninger skal altid betales – også når din investering skranter. Og selv små beløb bliver store med tiden. Over en livstid kan et enkelt procentpoint i omkostninger betyde en halv million mindre i pension.
Og der er mere end én grund til at holde øjnene åbne. Luskede sælgere har det nemlig med at liste høje omkostninger ind i svært gennemskuelige pakker og sælge dem på, at den helt store gevinst venter lige om hjørnet.
Så husk: Høje omkostninger er ofte lig med høj risiko. Og 100 kroner er 100 kroner - hverken mere eller mindre. Lad være med at give 102 kroner for en hundredekroneseddel. Sælgerens omkostninger til tryksværte og vandmærke er ikke dit problem.
Du må aldrig spekulere imod det profesionelle marked
Forestil dig, at du pakker hele din rørlige formue i en kuffert, tager den med til et casino og sætter dig ved et pokerbord for så at opdage, at alle dine modspillere er verdensmestre.
Lad det billede lagre sig i dit baghoved, inden du gambler dine sparepenge bort.
For når du investerer i finansielle produkter, er du oppe mod professionelle spekulanter. De får deres oplysninger hurtigere end dig, de har mere computerkraft end dig, og de har bedre analyseevner end dig.
Selvfølgelig er der private investorer, som vinder den store gevinst – ganske ligesom der er lottomillionærer. Men på aktiemarkedet er der flere tabere end vindere.
Vil du have det bedste udbytte af din tid og dine penge, så køb en fornuftig blanding af aktier og obligationer, og lad dem ligge og modnes.
Og lad så være med at købe og sælge konstant. For så er du, statistisk set, allerede dømt til rollen som taber.
SPEKULATION FOR BEGYNDERE
Det lyder måske indlysende, at man ikke som lægmand skal give sig i kast med at konkurrere med det professionelle finansielle marked. Man konkurrerer jo heller ikke med urmageren om, hvem der er bedst til at reparere ure.
Alligevel kommer mange galt afsted og træffer valg, som kun kan give gevinst, hvis man er klogere end markedet. Det kan enten ske ved, at man tror på de lidt for lysegrønne beskrivelser af finansielle produkter, eller ved at man i et anfald af spillelidenskab køber og sælger aktier i ét væk.
Her gennemgår vi de vigtigste finansielle produkter for almindelige borgere og vurderer, om man trygt kan købe dem, eller om man skal lade dem ligge.
Aktier:
Aktier er højrisikable. De kan give højt afkast, og de kan blive værdiløse. Til gengæld er aktier et ægte produkt, som handles på en reguleret børs. At købe en aktie og lægge den ind i sin pensionsordning i mange år indeholder ikke nogen spekulation imod det professionelle marked. Som privatperson har man ingen ide om, hvad aktien bør koste, men det gør ikke noget, for vi køber aktier til samme pris, som for eksempel Jyske Bank og ATP lige har handlet til. Det giver sikkerheden for, at vi handler til fair priser.
Obligationer:
Danske stats- og realkreditobligationer handles på en reguleret børs. Det professionelle marked handler disse værdipapirer med hinanden hele tiden. Derfor er man som almindelig borger sikker på at handle til fair priser. Obligationer er en ægte vare, som for de fleste bør være rygraden i en investeringsplan. Således ejer pensionssektoren i Danmark flere obligationer end nogen andre typer værdipapirer.
Banklån:
Prisen på et banklån afhænger af to forhold: dels selve grundprisen på penge – altså renteniveauet – dels et tillæg banken sætter på baggrund af vores individuelle privatøkonomi. Jo sikrere økonomien er, jo mindre er tillægget.
Her er det meget svært som privatperson at vide, om man handler til en fair pris. Særligt når banker anvender prisniveauer fra for eksempel 7 til 15 procent for det samme lån.
Bankerne har erfaring, uddannelse og computerprogrammer til at bestemme prisen. Den viden har borgerne ikke. Der er altså stor risiko for, at man ikke får en fair pris. Løsningen er at indhente to eller flere tilbud og fortælle banken, at man indhenter konkurrerende tilbud. Dermed bliver banken nødt til at overveje, hvor meget man vil sænke prisen for dog at beholde noget profit frem for at miste sin kunde.
Realkreditlån:
Prisen på et realkreditlån er bestemt af prisen og renten på obligationer. Dermed er man som privatperson sikker på at få en fair markedspris på et realkreditlån. Det er ikke realkreditselskabet, som bestemmer prisen – den kommer direkte fra markedet. Realkreditselskaber tjener deres penge ved et tillæg, som kaldes bidragssats. Ved valg af realkreditselskab behøver man alene sammenligne disse bidragssatspriser.
Garantiobligationer (struktureret produkt):
Produktet består typisk i en slags obligationer, som dog ikke giver nogen rente. Renten bruges i stedet til spekulation. Typisk ved at købe såkaldte optioner på et eller andet farvestrålende og eksotisk – for eksempel tyske ejendomme, tyrkiske lira eller kobber.
En option er en gambling, hvor man har chance for gevinst, men aldrig kan få tab. En privatperson har imidlertid ingen viden om fair priser på disse optioner, og det ved det professionelle marked ofte heller ikke, for optioner handles ikke på en reguleret børs. Der er altså rig mulighed for at indsætte heftige profitmarginer.
Ganske vist har begge parter chance for gevinst, men det professionelle marked har langt større sandsynlighed på sin side. Det er derfor ikke så underligt, at bankerne er endog særdeles aktive med at sælge disse produkter.
Aktiekøb som daytrading: Daytrading betyder, at man køber og sælger aktier samme dag. Man køber altså Novo Nordisk-aktien klokken 10, hvorefter man læser en artikel i avisen om, at Novos værste konkurrent i USA har problemer, hvilket så tænkes at få Novos kurs til at stige, således at man kan sælge aktien igen klokken 15 med gevinst.
Det er selve indbegrebet af spekulation imod det professionelle marked. Samlet set får man overskud, hvis man er hurtigere, mere analytisk eller klogere end hele det øvrige og professionelle marked.
Nogle private, som stifter bekendtskab med aktiemarkedet, bliver grebet af iver og overdreven tiltro til egne evner, og det fører til decideret gamling. Uheldigvis har markedet altid sandsynligheden på sin side. Dels er der mange flere deltagere, som alle prøver at få en fordel. Dels er der fuldtidsansatte, hvis eneste job er at følge med i aktiekurser, dels har det professionelle marked både bedre og hurtigere information, mere computerkraft og bedre statistik. Nogle private kan sagtens få gevinster – ganske ligesom folk vinder penge på kasinoet, men når det samlede regnskab gøres op, er det altid de private investorer, der har afleveret penge til de professionelle – ligesom på kasinoet, hvor huset aldrig taber.
Dette er en såkaldt virksomhedsobligation – altså en obligation, der ikke er udstedt af et realkreditinstitut eller den danske stat – men af en virksomhed, som vil låne penge. Det er usædvanligt i Danmark, men mere almindeligt i udlandet.
Denne konkrete obligation er udstedt af omkring 40 mindre banker i Danmark.
Igen skal man interessere sig for, om man køber produktet til en fair pris. Det ville være tilfældet, hvis produktet blev sent på børsen, hvor de professionelle ville handle med hinanden, sådan at man som privatperson kunne handle til samme priser. I stedet valgte bankerne at sælge produktet direkte til deres egne kunder – til priser som bankerne selv fastsatte. Det var med andre ord kunderne, som lånte penge til banken – på bankens vilkår.
Allerede på grund af problemerne med at handle til en fair pris skulle man som privatperson have takket nej. Endnu værre var selve konstruktionen af produktet, hvor man tabte sine penge, når blot én bank fik problemer. Men det er en anden – og endnu værre – historie…
Der var engang en mand, som skulle bygge sig et hus.
Huset skulle være fint, stort og have sit helt eget præg. Så han startede med at bygge sig et tårnværelse.
Så tænkte han, at canadisk cedertræ på gavlene ville være smukt, og ville det mon ikke passe fint til de sortglaserede tegl, han havde tænkt sig at lægge på taget?
Tagrender af zink skal der naturligvis være, tænkte manden. De vil også sidde fint på den tilbygning, jeg kunne tænke mig. Og sådan kom der hele tiden nye muligheder og projekter til.
En kælder må man have, og gulve i badeværelser og køkken skal da være beklædt med indisk, sort granit. Eller skal det være et clickgulv af marmoleum?
Og hvad med at bygge carporten om til en lukket garage?
Således gik tiden med planlægning, undersøgelser, granskning, besigtigelser, indkøb, tilbageleveringer og nyindkøb.
Og en dag flyttede mandens børn hjemmefra. Men huset var stadig ikke færdigt. Nu var der råd i gulvet, skimmelsvamp i krogene og revner i fundamentet.
For i sin ivrige søgen efter det bedste og mest eksotiske havde manden tabt overblikket. Og nu var huset ikke et slot, men en uoverskuelig samling gode intentioner bygget på et vaklende fundament.
Minder din økonomi om det hus, så er det på tide med en sanering.
Endnu bedre er det at bygge økonomien rigtigt op fra starten. Og det vil sige at indrette sig så enkelt og overskueligt som muligt. Undgå produkter du ikke kan gennemskue. Og sørg for, at grundstenene er gode og solide.
Gør du det, sparer du både tid, penge og ærgrelser. Og så når du også at lege med børnene, inden de flytter hjemmefra.
Har du styr på din økonomi?
I Tænk Penge #4 får du en økonomisk håndsrækning til hverdag og fest, pension og investering samt meget mere … Bestil bladet her.
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Hvis du ikke har et kodeord og du allerede får vores nyhedsmail skal du lade kodeords feltet stå tomt og du vil modtage et kodeord fra os pr. email
