Banklån er faldet i pris over de sidste tre måneder. Det viser Tænk Penges undersøgelse af priserne i de 25 største banker for privatkunder i Danmark.
Prisfaldet skyldes, at Den Europæiske Centralbank har sat renten ned, og de danske banker er fulgt efter.
Det betyder, at for en lejer koster det i dag 181.000 kroner over et livsforløb at være kunde i Danmarks pt. billigste bank, Danske Bank. Det er 10.000 kroner mindre end for tre måneder siden.
Den samme udvikling gælder for boligejere. Danmarks billigste boligbank, Nordea, kostede i maj godt 274.000 kroner over en livstid. I dag er banken 10.000 kroner billigere.
Over et livsforløb koster det en lejer 280.000 kroner mere at være kunde i Max Bank end i Danske Bank, mens en boligejer må betale 400.000 kroner mere for at være kunde i Basisbank end i Nordea.
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Hvis du ikke har et kodeord og du allerede får vores nyhedsmail skal du lade kodeords feltet stå tomt og du vil modtage et kodeord fra os pr. email