Torsken og søtungen er røde, laksen og blåmuslingen gule, mens silden og knurhanen er grønne.

Når vi står hos fiskehandleren, kan vi ikke se, om rejerne er vokset op på en bæredygtig farm eller en, der forurener både jord og grundvand omkring sig. Vi kan heller ikke se, hvilket ocean fisken svømmede i, eller hvordan den er fanget. Eller om fiskerne hiver så mange op, at havet er ved at løbe tør.

Guide om fisk og skaldyr
Derfor udgiver WWF Verdensnaturfonden nu en lille guide, som giver fisk og skaldyr forskellig farve. De grønne fisk kan vi spise løs af med en god smag i munden. De gule fisk bør vi lige overveje en ekstra gang. Og de røde bør vi gå helt udenom.

Vælg laks med omtanke
Blandt de gule er laksen. For en laks er ikke bare en laks.
”De fleste laks, der bliver solgt herhjemme, kommer fra norske opdræt, der ikke giver de store problemer for miljøet. Vildlaksen i Østersøen har det derimod ikke så godt, fordi dens ynglepladser er ødelagt af forurening. Så den skal du ikke spise,” forklarer WWF’s fiskeripolitiske medarbejder Espen Nordberg.

Presset af overfiskeri
Det globale forbrug af fisk er steget fra otte millioner ton til 93 millioner ton fra 1950 til 2000, og mens flertallet af de vilde fisk er presset af overfiskeri, smider vi en fjerdedel af alle de fisk, vi får i nettet, tilbage i havet igen – døde. 

”Det mest miljørigtige er at spise fisk, der er fanget i havet, men kun hvis det sker på en forsvarlig måde. Fiskefarme er et godt alternativ, hvis vi styrer dem rigtigt. De store rejefarme i Asien forurener og ødelægger mangroveskoven Derfor opfordrer vi til, at man ikke spiser varmtvandsrejer,” siger Espen Nordberg.

Læs mere om røde, gule og grønne fisk på www.hvaforenfisk.dk.
_______________

Du kan læse følgende øvrige historier, hvis du har adgangskode:

Bibliotekernes erstatningstakster: Dyrt at erstatte lånt dvd
Problemer under opmagasinering: Musefest i flyttekasse
Reklamer og gratisaviser: Flere siger nej tak