Debatten om det meningsløse begreb "lykkepiller" synes uden ende i medierne, og desværre mere præget af sensationsagtige meddelelser end afbalanceret diskussion. Det kan ikke undgå at give anledning til bekymring hos de mange mennesker, der er i behandling med antidepressive lægemidler. Det er naturligvis pressens opgave at være vagthund og påpege problemer. Det kan alligevel undre, hvad der får Tænk til at give en ret ensidig fremstilling.
TÆNKS vigtigste budskaber sammenfattes den 5/5 2005. Det anføres, at lægemidlerne ikke kun gives mod depression, men en række andre lidelser, men vel underforstået, at det skulle være odiøst. Det er et af de største fremskridt i behandlingen af angsttilstande, at nye antidepressiva er vist effektive ved en lang række lidelser. Da indikationerne for at bruge stofferne netop er ændret i de senere år, er det ikke mærkeligt, at forbruget har været stærkt stigende.
Lægemidlerne er ifølge TÆNK mistænkt for at kunne gøre én aggressiv, give selvmordstanker, hallucinationer, anoreksi og gøre én manisk, men det nævnes ikke, at der i en række kontrollerede forsøg med placebo findes meget lidt forskel i bivirkningsprofilen mellem lægemidlerne og kalktabletter. Der er selvfølgelig bivirkninger, som der altid vil være ved lægemidler, men det afgørende er, at bivirkninger er mindre alvorlige end for de ældre antidepressive midler. I praktisk sammenhæng er det seksuelle bivirkninger, der får flest til at ophøre med behandlingen, men de fleste får meget få bivirkninger.
Det er selvfølgelig i orden, at TÆNK omtaler Healys nye påstande om øget forekomst af selvmordstanker under behandling, men det bør klart fremgå, at der slet ikke fagligt er enighed om dette problems omfang og betydning.
Det anføres yderligere, at der er patienter, der har taget tabletterne i over 10 år. - Ja, heldigvis fordi en række depressive tilstande og angstlidelser har et alvorligt, langvarigt forløb hos nogle mennesker, der gør, at behandlingen kan blive årelang, endda livslang for at sikre de pågældende en rimelig livskvalitet og forebygge tilbagefald. I listen over midlernes dødssynder kan man også læse, at man kan få svært ved at ophøre. Igen er det ikke et stort problem i kontrollerede studier, men nogle patienter kan få ophørssymptomer, hvis de pludselig standser med at tage medicinen. Det gælder også for nogle former for hjertemedicin. Gradvis aftrapning er derfor vigtig, men der er ikke tale om, at man bliver afhængig af stofferne som af morfin og kokain.
Det er indlysende, at der er forskellige faglige problemer forbundet med brug af antidepressiva, og at man naturligvis grundigt skal vurdere meddelelser om stigende forbrug og diskutere bivirkninger med patienterne. Det er da også emner, som seriøst diskuteres i den videnskabelige litteratur på baggrund af konkrete videnskabelige undersøgelser. Det ville være hensigtsmæssigt for læserne, om pressen formidlede denne debat og ikke kun de mere ekstreme synspunkter, eller skræmmende oplevelser, som enkeltpersoner har oplevet, og som de tilskriver medicinen.
Der er lavet videnskabelige studier, der viser, at mennesker med angst og depression løber en langt større risiko ved ikke at blive diagnosticeret og behandlet end det modsatte. Psykiske lidelser overses hyppig. Sundhedsøkonomiske analyser over samtlige sygdomme viser, at depression kommer ind på tredjepladsen af de sygdomme, der koster mest. Angstlidelser og depression fører til store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger trods de bedre behandlingsmuligheder. Resultatet er for mange nedsat livskvalitet, tab af arbejdsevne, førtidspensionering og selvmord.
Nye antidepressive midler har givet langt bedre behandlingsmuligheder. Det er ingenlunde ideelle lægemidler, men det er højst mærkeligt, at de i den grad siden 1992 i dansk presse har været lagt så meget for had og været udsat for så megen mistænkeliggørelse. Desværre skyldes det nok, at mange flere føler sig kaldet til at udtale sig om psykiske sygdomme og deres behandling, mens de samme nok skulle være mere forsigtige, hvis de skulle udtale sig om leverens biokemiske funktioner eller deres komputers indre opbygning. Men en nøgtern vurdering af psykiske sygdomme og deres behandling er nu lige så kompliceret! Det kunne være rart om den kompleksitet i højere afspejlede sig i medierne.
Det er ikke mindst de mange mennesker, der kæmper med psykiske sygdomme, fortjent.
Med venlig hilsen
Raben Rosenberg Ledende overlæge Professor, dr.med. Center for Psykiatrisk Grundforskning Psykiatrisk Hospital i Århus
Køb adgang til hele taenk.dk - inkl. over 100 produkttest.
