Log på tænk.dk
Blad » Falske pensionsordninger
 

Falske pensionsordninger: Gode chancer for en nitte

 
11. juli 2008
 
Håbefulde danskere lokkes til at sætte penge i falske pensionsordninger. Men der er større chance for gevinst, hvis du spiller lotto, vurderer eksperter.
FOTO: iStockphoto.com/redmal
FOTO: iStockphoto.com/redmal
Af Carsten Terp

”Modtag 55.000 euro i pension – INDEN du trækker dig tilbage.”

Løftet, der klinger så kønt af mønt, lokker håbefulde danskere til at sætte penge i falske pensionsordninger. Via annoncer på danske hjemmesider som www.udnyt-chancen.webbyen.dk lover udenlandske bagmænd dig en hurtig formue til gengæld for en investering på blot 30 euro. Men du har større chance for gevinst, hvis du spiller lotto, vurderer Thomas Vestergaard.

”Du køber en lodseddel med en meget lille gevinstchance. Jeg ville hellere købe en lottokupon,” siger han.

Branchen vil af med svindlerne
Thomas Vestergaard er formand for Direkte Salgs Foreningen, som organiserer firmaer, der henvender sig direkte til kunderne – for eksempel via homeparties eller over internettet. I bevidsthed om branchens blakkede ry arbejder han på at rense ud i det, han kalder gråzonefirmaer.

Tænk bad Thomas Vestergaard gennemgå det offentligt tilgængelige materiale om to såkaldte pensionsordninger, der udbydes fra selskaberne Global Pension Plan og World Pension Plus. Og han er ikke i tvivl om, at det er netop den type firmaer, han ikke vil have i sin forening.

”Det her ville jeg holde mig langt væk fra. Jeg har virkelig svært ved at se, hvordan nogen skulle kunne tjene på det,” siger han.

Bliv klogere på din pension

I vores pengesektion kan du læse om pension - den ægte altså ;-). Du kan også selv regne på, hvor meget du skal sætte til side for at få det otium, du ønsker dig.

Besøg Tænk Penge: Pension (fuld adgang kræver Tænk-login)
Princippet ser ellers simpelt ud: Du køber en pension for 30 euro, cirka 220 kroner. Pensionen er 200.000 euro værd, og de penge kan du i teorien få udbetalt, når du fylder 67. Men i praksis køber firmaet ordningen af dig for 55.000 euro allerede efter få måneder. På den måde får du hurtige kontanter, og når du så fylder 67, får firmaet belønningen for sin tålmodighed og indkasserer det fulde pensionsbeløb på 200.000 euro.

Forbrugerrådet: Kun fordel for bagmændene
Økonom i Forbrugerrådet, Carsten Holdum, har svært ved at se fidusen – for andre end bagmændene.

”Man må bruge sin sunde fornuft: Selvfølgelig kan 30 euro ikke bare trylles om til 55.000 euro. De eneste penge i dette koncept kommer fra de mennesker, som skyder 30 euro ind i det,” siger han.

Svære at komme i kontakt med
Både Global Pension Plan og World Pension Plus opererer fra anonymiserede hjemmesider, der er placeret på servere uden for USA, EU, Australien og New Zealand. Global Pension Plan skriver sågar, at firmaet holder lav profil for ikke at vække nationale bureaukrater og misundelige offentlige myndigheder. Ingen af firmaerne kan kontaktes pr. telefon.

Tænk har pr. email bedt om interview med begge firmaer, men har intet hørt.
Køb adgang til hele taenk.dk - inkl. over 100 produkttest.
Køb bladet Tænk og adgang til hele taenk.dk.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Hvis du ikke har et kodeord og du allerede får vores nyhedsmail skal du lade kodeords feltet stå tomt og du vil modtage et kodeord fra os pr. email
Alle rettigheder (c) TÆNK · Tænk · Fiolstræde 17 · Postbox 2188 · 1017 København K
Tlf. 7741 7741 · Abonn. 7741 7777 · Fax 7741 7742 · Kontakt Tænk