Små portioner får chips og cola til at se uskyldige ud med fødevareindustriens nye ernæringsmærke, GDA.
Af Marianne Søndergaard
Små portioner får chips og cola til at se uskyldige ud med fødevareindustriens nye ernæringsmærke, GDA.
I forvejen har vi kostpyramiden, kostrådene og Spis-mærket. Nu lancerer industrien endnu et ernæringsmærke.
Fødevareindustrien er i det nye år begyndt at mærke fødevarer med GDA – en fælles europæisk forkortelse for ’Guideline Daily Amount’ eller på dansk ’vejledende dagligt indtag’. Mærket viser varens indhold af energi, fedt, mættet fedt, sukker og salt. Samtidig fortæller det, hvor meget varen udgør i det samlede regnskab over anbefalet næring pr. dag.
Rød smiley trods lav GDA Fremover vil disse 4 varer være påført GDA-værdier, som viser indholdet af næringsstoffer i den angivne portion og dens procentvise andel af det vejledende daglige indtag. Alle procenttal er afrundede. Grafik: Sune Ehlers. Foto: Jesper Glyrskov.
Tænk har valgt at illustrere de tre Spismærker med vores egen røde, gule eller grønne smiley, så de bliver lidt mere overskuelige.
Til højre kan du se, hvad de forskellige smileys betyder.
GDA duer ikke Menneskers ernæringsbehov svinger fra person til person alt efter blandt andet alder og motionsvaner. GDA bygger på det gennemsnitlige fødeindtag hos en voksen kvinde med et normalt aktivitetsniveau, da kvinders næringsbehov ligger mellem mænds og børns. Det er ifølge fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, Camilla Udsen, en af årsagerne til, at GDA ikke duer som forbrugervejledning.
”Det er nogle utroligt usikre tal, for hvad er en standardperson? Det betyder meget, om du er kvinde eller barn. GDA tager ikke højde for, at børn skal have langt mindre sukker end voksne,” siger hun.
Ikke kostvejledning Det har dog aldrig været meningen, at GDA skal fungere som individuel kostvejledning, fortæller konsulent i Fødevareindustrien, Tina Rovenna Udam:
”Målet er at give forbrugerne faktuel oplysning, som de tager et bevidst valg ud fra, når de står i supermarkedet, ikke at lave en GDA for alle. I dag skal man som forældre også huske, at børn skal have mindre, når man kigger på energiindhold pr. 100 gram.”
Fødevareindustrien tror ikke på, at danskere forstår de næringsdeklarationer, vi har i dag og som angiver indholdet af kalorier, fedt, kulhydrater med mere i 100 gram.
I stedet er portionsstørrelser, som bruges i resten af Europa, et bedre redskab til at forstå ernæring, mener industrien. Men de portioner, der ligger til grund for GDA, er i Forbrugerrådets optik fuldstændig ubrugelige.
Små uskyldige portoner En portion Kims Minimal Havsalt-chips vejer 25 gram, og dens GDA-værdi bliver dermed seks procent af det daglige energiindhold. Umiddelbart ser det lavt og ganske uskyldigt ud. Men ud fra kriterierne i et andet ernæringsmærke, Spis-mærket, får chipsene et rødt Spis Mindst-mærke.
”Portionerne er meget små, og det må være psykologisk bevidst fra industriens side. Hvis den havde taget udgangspunkt i en mere realistisk portion på 100 gram chips, ville GDA-tallet være meget højere,” påpeger Camilla Udsen.
Vil ikke opfordre til overforbrug Industrien vil imidlertid ikke opfordre til overforbrug. Og chips er faktisk et af de produkter, hvor man er enig om, hvor meget der går på en portion.
”Der er fødevaregrupper, der endnu ikke findes portionsstørrelser for. De er ikke lette at fastsætte, for der er kulturelle aspekter at tage hensyn til, når man laver fælleseuropæiske portioner. Men det er vigtigt, at portionernes størrelser er ensartede, så forbrugerne kan sammenligne forskellige produkters indhold,” siger konsulenten fra Fødevareindustrien og pointerer, at portionerne vil blive rettet til efterhånden.
I en halv liter cola beregnes GDA-værdien ud fra halvdelen af flaskens indhold, selv om mange skyller det hele ned. De små portioner er dog langt fra Forbrugerrådets eneste anke mod GDA. Fødevaremedarbejder Camilla Udsen tror ikke, at forbrugerne kan bruge tallene til noget.
”Er en myslibar med en GDA på syv procent af det daglige energiindhold højt eller lavt? Folk går jo ikke og lægger tal sammen for alt, hvad de spiser i løbet af en dag.”
Hun ser hellere, at producenterne vurderer niveauet af de enkelte næringsstoffer, så forbrugerne får en advarsel om, hvilke produkter der er sunde og usunde.
Dårlige erfaringer fra England I England har man brugt GDA i nogle år, og her viser undersøgelser, at de færreste forstår, hvad mærket betyder. Travle engelske supermarkedskunder forstår derimod bedre en trafiklysmærkning, hvor rød, gul og grøn signalerer, om en fødevare er sund eller ej. Men det afviser Tina Rovenna Udam:
”Farvekoder er en subjektiv vurdering. Undersøgelser viser, at forbrugerne gerne vil have positiv mærkning i stedet for løftede pegefingre.”
Fødevareindustrien herhjemme planlægger en oplysningskampagne om GDA i løbet af foråret.
Køb adgang til hele taenk.dk - inkl. over 100 produkttest.
