19 mærker, du skal kende, når du handler

Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse

Hvilke varer kan få mærket?

Kød fra godkendte producenter af kvæg, svin, får, lam og fjerkræ kan få mærket. Det samme kan mejeriprodukter som mælk, ost og smør. Mærket garanterer, at produktet er produceret med højere dyrevelfærdskrav end standardproduktion af dyr i Danmark. Kriterierne er specifikke for den enkelte dyreart, men der er generelt fokus på, at dyrene har adgang til udendørsarealer. 

Hvem står bag?

Dyrenes Beskyttelse står bag mærkningsordningen. Kontrollen af de godkendte producenter udføres af det selvstændige kontrolorgan DB Kontrol for at sikre, at kravene til god dyrevelfærd overholdes.
 

Fairtrade-mærket

Hvilke varer kan få mærket?

Varer som kakao, kaffe, bananer og tøj kan bære Fairtrade mærket, hvis de er produceret og handlet efter Fairtrades standarder. Det handler fx om at forbyde brugen af farlige sprøjtemidler, at undgå børnearbejde samt prioritere sikkerhedsudstyr og ligestilling. Der er også fokus på at undgå diskrimination og at sikre uddannelse i ansvarligt og klimatilpasset landbrug. 

Hvem står bag?

Den internationale organisation Fairtrade udsteder mærket. Fairtrade mærket kontrolleres af FLO-CERT, som er en uafhængig kontrolvirksomhed.
 

Fuldkornsmærket

Hvilke varer kan få mærket?

Produkter som mel, brød, morgenmadsprodukter og pasta kan få mærket.

For at et produkt kan få fuldkornsmærket skal mindstekravene til indhold af fuldkorn overholdes. Kravene til indholdet af fuldkorn varierer alt efter, hvilket produkt der er tale om. For at et produkt kan få mærket, skal producenten også deltage i Fuldkornspartnerskabet, der har udviklet fuldkornsmærket. Derudover skal produkterne overholde fastsatte krav til indholdet af fedt, sukker, kostfibre og salt.

Hvem står bag?

Fuldkornspartnerskabet er et offentligt-privat partnerskab, der er sammensat af  Fødevarestyrelsenmyndigheder, sundhedsorganisationer, producenter og dagligvarevirksomheder og brancheforeninger.

ASC

Hvilke varer kan få mærket? 

Fisk fra fiskeopdræt, der lever op til en række kvalitetskrav for bæredygtig, miljøvenlig drift og social ansvarlighed, kan få mærket. 

Hvem står bag?

Aquaculture Stewardship Council er en uafhængig non-profit-organisation, der er etableret af WWF og Dutch Sustainable Trade Initiative. Uafhængige certificeringsorganer er ansvarlige for at certificere producenterne.

MSC-mærket

Hvilke varer kan få MSC-mærket?

Vildtfangede fisk og skaldyr, der lever op til en række krav for sporbarhed og bæredygtigt fiskeri. Fiskerier skal værne om fiskebestande, bevare økosystemer og samtidig drive en effektiv og ansvarlig forvaltning af deres fiskeri. Samtidig skal produktet kunne spores hele vejen tilbage til det bæredygtige fiskeri. 

Mærket er dog kritiseret for at tillade fangstmetoder, der ikke er bæredygtige. Derfor bør MSC arbejde for at stramme kriterierne op over tid samt at forbedre monitoreringen af mærkningsordningen.

Hvem står bag?

MSC står for Marine Stewardship Council. Det er en international non-profit-organisation, som kontrollerer producenter, der benytter mærket, mens alle MSC-certificeringer foretages af uafhængige certificeringsorganer.
 

Naturskånsom

Hvilke varer kan få mærket?

Vilde fisk, der er fanget med skånsomme fiskeredskaber, kan få dette danske mærke. Bundtrawl er for eksempel ikke tilladt, fordi det skader dyrelivet omkring havbunden.

Fiskene må kun komme fra sunde bestande, og de skal være fanget kystnært fra en båd, der er mindre end 17 meter. Mærket er nyt og endnu ikke særlig udbredt.

Hvem står bag?

Mærket er udviklet i et samarbejde mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, en række partnere fra både fiskeriet, erhvervslivet og natur- og miljøorganisationer.  
 

Nøglehullet

Hvilke varer kan få Nøglehulsmærket?

Madvarer, der er et sundere valg, inden for en varegruppe. Der er 33 fødevaregrupper som for eksempel mælk, brød, færdigretter og fisk, som kan mærkes med Nøglehullet, hvis produkterne lever op til bestemte krav til indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre.

Hvem står bag? 

Nøglehullet er Fødevarestyrelsens officielle ernæringsmærke og et fælles nordisk ernæringsmærke. Mærket kontrolleres af Fødevarestyrelsen.
 

Smiley

Hvilke varer kan få mærket? 

Virksomheder, organisationer og institutioner, der sælger, producerer og håndterer mad, skal have en smiley. Ordningen gælder ikke landmænd, fiskere og gartnere. Smileyen kan være glad, sur eller have lige mund. Fødevarestyrelsen uddeler smileyen, når de kommer på kontrolbesøg hos virksomheden. Hvilken smiley virksomheden får, afhænger af om der er regler, der ikke er blevet overholdt for bl.a. hygiejne, opbevaring af mad og mærkning af maden.

Virksomheden skal ved deres indgang hænge et klistermærke op med den smiley, de har fået. Desuden skal der linkes til smileyrapporten på alle digitale platforme, hvor virksomheden sælger sine madvarer. På den måde kan du altid se, om en virksomhed har fået anmærkninger fra fødevarekontrollen.

Hvem står bag?

Smiley-ordningen er en officiel dansk ordning, som Fødevarestyrelsen står bag.
 

Ø-mærket

Hvilke varer kan få økologimærket? 

Dansk mad, der er produceret efter økologireglerne. Det vil blandt andet sige, at der ikke har været anvendt kemiske pesticider i produktionen, , at der er øgede krav til dyrevelfærd bl.a. i form af adgang til udearealer og at der må anvendes langt færre tilsætningsstoffer.
Varer fra udlandet kan også få det danske økologimærke, men mærket skal sættes på i Danmark. Reglerne for økologi er de samme for alle medlemslande i EU. Forskellen på det danske ø-mærke og EU-mærket er, at det er de danske myndigheder, der laver kontrollen med ø-mærket.

Hvem står bag? 

Ø-mærket er baseret på EU-regler. De danske myndigheder Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen kontrollerer produktet fra produktion til forarbejdning, før varen kan få mærket.
 

EU's økologimærke

Hvilke varer kan få EU’s økologimærke?

Økologisk mad, der færdigpakkes i EU, skal mærkes med EU’s økologimærke. Det gælder også for de produkter, der allerede har det danske røde Ø-mærke. Mærket kan også bruges på færdigpakket økologisk mad fra lande udenfor EU, men det skal fremgå, om maden stammer fra EU eller ej. For at kunne få EU’s økologimærke og det danske røde Ø skal man leve op til kravene i EU’s økologiforordning. Der er bl.a. forbud mod brug af syntetiske pesticider, skrappe krav til brug af tilsætningsstoffer og øgede krav til dyrevelfærd.

Hvem står bag?

Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen står for kontrollen af de danske produkter, der skal have EU’s økologimærke.
 

Det økologiske spisemærke

Hvilke varer kan få mærket?

Spisesteder som restauranter, caféer, kantiner, institutionskøkkener samt catering og take away-virksomheder kan få Det økologiske spisemærke, hvis 30-100 procent af deres mad og drikke er økologisk. Mærket findes i tre variationer: Bronze, sølv og guld. Hvilket mærke et spisested får, afhænger af hvor stor en del af deres mad, der er økologisk.

Hvem står bag? 

Fødevarestyrelsen står bag mærket og også for kontrollen af mærket.
 

Allergy Certified

Hvilke varer kan få mærket?

Mere end 2500 produkter er certificeret med Allergy Certified. Det kan fx være plejeprodukter, kosmetik, legetøj og rengørings- og vaskemidler.

Mærket garanterer, at produktet:

• ikke indeholder stoffer, som er kendt for at kunne give allergi. Mærket har også fokus på hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer.
• kun indeholder allergifremkaldende stoffer i koncentrationer, hvor deres rådgivende panel eller EU's videnskabelig komite vurderer, at det er sikkert.

Hvem står bag?

AllergyCertified-mærket er et dansk baseret allergimærke med internationalt sigte startet i 2014.

Den Blå Krans

Hvilke varer kan få mærket? 

Den Blå Krans finder du på personlig pleje-, babypleje- og hygiejneprodukter uden parfume og kemiske stoffer, der kan give allergi. Produkterne må ikke indeholde unødvendige indholdsstoffer som for eksempel farvestoffer. Alle indholdsstoffer er godkendt af Astma-Allergi Danmark.

Hvem står bag? 

Den Blå Krans er ejet af patientforeningen Astma-Allergi Danmark, som også selv står for kontrollen af brugen af deres mærke.
 

EU-Blomsten

Hvilke varer kan få mærket?

Shampoo, balsam, sæbe og en lang række rengøringsprodukter kan få EU-Blomsten. Miljøkravene til EU-Blomsten er næsten de samme som til Svane-mærket, der dog dækker flere plejeprodukter.  Mærket viser dog også, at produktet indeholder færre kemiske stoffer, der kan være problematiske for både dig og arbejderne i produktionen. EU-Blomsten er tit på varer, der er indført fra andre EU-lande.

Hvem står bag?

Miljømærkning Danmark har ansvaret for EU-blomsten og fører kontrol med de danske produkter.
 

Svanen

Hvilke varer kan få mærket?

Svanemærket bliver givet til non-food produkter eller serviceydelser som sæbe, vaskepulver, legetøj og hoteller, der lever op til en række miljøkrav i forhold til både indhold og udledning af problematiske stoffer. Svanemærket ser på miljøparametre i hele produktets livscyklus; fra råvarer, produktion og brug til genbrug, recirkulering og affald.

Hvem står bag?

Miljømærkning Danmark har ansvaret for mærket og fungerer samtidig som kontrolinstans. Miljømærkning Danmark er statsfinansieret.
 

GOTS

Hvilke varer kan få GOTS-mærket?

GOTS-mærket finder du på økologisk tøj og tekstiler. GOTS stiller krav til, at 70 – 95 % af fibrene skal være økologiske, men mærket sætter ikke standarder for økologisk produktion. Herudover er en række kemikalier, farvestoffer og blegemidler forbudt, og der tages hensyn til miljø og arbejdsmiljø i produktionen, før tøj og tekstiler må bære GOTS-mærket.

Hvem står bag?

GOTS står for Global Organic Textile Standard, som er en privat sammenslutning af fire internationale organisationer: OTA (USA), IVN (Tyskland), Soil Association (UK) and JOCA (Japan). Eksperter fra de fire organisationer står selv for kontrol af mærket.
 

FSC-mærket

Hvilke varer kan få mærket?

FSC-mærket kan ses på træprodukter som havemøbler, papir, emballage og andre møbler. FSC er med til at sikre bedre forhold for biodiversitet, vandmiljø, oprindelige folk og skovarbejdere, og så er det med til at udbrede demokrati og uddannelse lokalt. FSC er med til at forhindre afskovning. 

Hvem står bag?

FSC står for Forest Stewardship Council og er en international ordning. Alle FSC-certificeringer foretages af uvildige certificeringsfirmaer. 
 

e-mærket

Hvem kan få mærket?

Webshops, der lever op til en lang række krav, bl.a. at betalingsløsningen er krypteret og sikkerhedsgodkendt, at du ikke får nyhedsbreve eller reklamer, du ikke har bedt om, og at det fremgår tydeligt, hvilken virksomhed du handler med. Handler du varer på en e-mærket webshop, er du dækket af deres køberbeskyttelse på til 10.000 kr. 

Hvem står bag?

e-mærket er en nonprofit organisation stiftet i 2000 af Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Foreningen for Dansk Internethandel, Finansrådet, Dansk IT og HK. E-mærkets juridiske eksperter kontrollerer løbende alle e-mærkede virksomheder.
 

D-mærket

Hvem kan få mærket?

Virksomheder og organisationer der opfylder en række kriterier inden for it-sikkerhed, ansvarlig dataanvendelse og dataetik kan blive D-mærket. I vores digitale tidsalder er det afgørende, at forbrugere har tillid til de digitale tjenester, som vi benytter i hverdagen. Det er imidlertid ikke altid nemt at vurdere sikkerhedsniveauet for virksomheders it-tjenester og beskyttelse af persondata. Dette ønsker D-mærket at lave om på, og tildeler derfor kun mærket til de virksomheder, som udviser digitalt ansvar. Dette skaber både forretningsværdi og tryghed for forbrugerne.

Hvem står bag?

D-mærket er en uafhængig privat organisation, som Industriens Fond står bag i samarbejde med Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk. D-mærket støttes af Erhvervsstyrelsen. Organisationen bag D-mærket fører tilsyn med virksomhederne og organisationerne, der har fået tildelt mærket én gang årligt.