Er du blevet bange for at købe sydafrikansk vin efter Tænks afsløring af dårlige leve- og arbejdsforhold for landarbejderne i det tidligere apartheidstyrede land? Vi giver dig en liste over etisk mærkning. Se listen her
Stop for handel med sydafrikansk vin vil ikke forbedre fattige landarbejderes liv. Importørernes beslutning møder kritik. Det samme gør en forbrugerboykot. Læs artikel
Danske forbrugere hælder ofte en rød Pinotage fra Western Cape i glasset. I sydafrikansk vin får man nemlig kvalitet til en rimelig pris, og kvaliteten bliver stadig bedre.
Siden vi i 1994 igen begyndte at importere varer fra Sydafrika, er den danske vinimport vokset fra 12 til 180 millioner kroner i 2007. Faktisk er vi landets sjette største vinaftager.
Demokrati med forbehold
På papiret er Sydafrika et demokrati. Men virkeligheden i vinlandet ser anderledes ud. Godt nok har sorte og farvede sydafrikanere – cirka 90 procent af befolkningen – fået del i den politiske og juridiske magt, men det er stadig de hvide, der sidder på pengene og jorden. For de nederste grupper i samfundet slæber udviklingen sig langsomt af sted. For nogle går den tilmed den forkerte vej.
På landet lever arbejderne isoleret, i usle boliger og i en alkoholiseret, voldelig kultur. De går kun kort i skole, kender i dårlig grad til deres rettigheder og nægtes indimellem fagforeningsmedlemskab af deres arbejdsgivere. I stigende omfang må de ernære sig som daglejere. Ofte tjener de så lidt, at livet alene bliver et spørgsmål om at overleve på majsgrød, mel, olie og sukker.
Alt sammen i skarp kontrast til de nænsomt renoverede vingodser med swimmingpools i friserede haver, garager spækket med firhjulstrækkere og femstjernede restauranter på de største estates.
640 kroner om måneden
Først i 2003 fik Sydafrikas en million landarbejdere en mindsteløn. Mindstelønnen lå sidste år på 1090 Rand (640 kroner) om måneden for 45 timers arbejdsuger. På nogle af de få gårde, hvor arbejderne er medlem af fagforeninger, ligger lønnen lidt højere - mellem 1500 og 1800 R. Det er det halve af en ufaglært fabriksarbejders løn. En fjerdedel af en lærers. Og milevidt fra en advokats løn på 50.000 R.
Men organiseret arbejdskraft er en sjældenhed. Jo længere fra landets juridiske center, Cape Town, jo større er sandsynligheden for brud på loven. En kontrol af 420 farme i Western Cape i 2008 viste, at kun 76 overholdt arbejdslovene – heriblandt minimumslønnen.
Månedsløn på sydafrikansk
Landarbejder: 500-2000 R
Fabriksarbejder: 2000-4000 R
Kontoransat: 4000-6000 R
Lærer, sygeplejerske, politibetjent: 6000-8000 R
Advokat, læge, kommunaldirektør 50.000-60.000 R
Tallene er baseret på research.
Fagforeningerne kan ikke stille meget op. Flere farmere forbyder dem adgang til gården, og nogle betaler endda arbejdere med kontanter eller frynsegoder for at melde sig ud. Melder arbejderne sig alligevel ind, risikerer de værre vilkår end ikke-medlemmer på samme gård.
Under alle omstændigheder er det svært at forsørge en familie for 1090 R i et land, hvor priserne i supermarkedernes tilbudsaviser ligger på niveau med priser i Tyskland. Fattige sættes ud af huset
Den sydafrikanske vinindustris succes bygger på slavearbejde, står der på et skilt på slavemuseet i Cape Town. Den dag i dag bliver landarbejdere behandlet som et redskab. For at skære i udgifterne skifter mange farmere i dag den faste stab ud med sæsonarbejdere og smider arbejderne ud af de hytter, som ligger på farmens jord. På landet står mange arbejdere nu uden tag over hovedet og uden jord at bygge et lille hus på.
Forskellige organisationer hjælper landarbejderne med juridisk rådgivning, men farmerne hyrer dyre advokater og får alligevel smidt folk ud.
Vinlandet
Sydafrika er verdens 8. største vinland. 90 procent af vinen er bulkvin. Altså billig vin, der tappes på flasker i importlandet. Eksporten er vokset fra 11 mio. liter i 1992 til over 300 mio. liter i 2007. Hvert år bliver endnu flere vinstokke plantet.
Konkurrencen på bulkvin er stærk på verdensmarkedet, og detailhandlen har derfor haft held til at presse prisen ned.
Storbritannien, Holland, Tyskland, Sverige, USA og Danmark er de største importører af sydafrikansk vin.
Hvad gør vi som forbrugere?
Så selv om det sydafrikanske demokrati i år fejrer sit 15. år, lever en stor del af landbefolkningen på vingårdene et liv, der på flere måder minder om livet under apartheid. Det stiller forbrugerne i en svær situation: Skal vi købe den gode, billige vin fra Sydafrika eller lade den stå på hylden?
Generalsekretær Wendy Pekeur i fagforeningen for kvindelige landarbejdere, Sikhula Sonke, er ikke i tvivl:
”En boykot vil ikke hjælpe, men øge arbejdsløsheden og den sociale usikkerhed. Arbejderne lider på grund af den lave pris for sydafrikansk vin, og detailhandlen i Europa skulle bruge sin magt til at tvinge farmerne til at behandle arbejderne ordentligt.”
En anden vej er at vælge Fairtrade, mener sociologiprofessor Joachim Ewert:
”De detailhandlere, der sælger Fairtrade-certificeret sydafrikansk vin anerkender de sociale fremskridt og forsøger at hjælpe producenterne ved at give penge tilbage til gården og dele udgifterne til social udvikling.”
Spørgsmålet er, hvor meget Fairtrade hjælper på levestandarden. Wendy Pekeur er skeptiker:
I november 2008 testede Tænk økologiske vine - blandt andet 3 fairtrade-certificerede vine fra Sydafrika. En af dem kommer fra Stellar Winery, som Tænk har besøgt. Her har arbejderne købt sig ind i virksomheden og får del i overskuddet, ligesom de har mulighed for uddannelse og karriere i firmaet.
”Fairtrade bringer ikke virkelig forandring i folks liv. Bonussen er lille, og oveni mindstelønnen er det stadig ikke nok at leve for,” siger hun.
Tony Ehrenreich fra fagforbundet Cosatu fremhæver derimod Fairtrade sammen med vinindustriens egen Wieta Code og det nationale ’Proudly South African’:
”Forbrugerne skal købe vin med disse mærker, og hvis vinhusene ikke vil være med i dem, så skal man ikke købe deres vin. Regeringen vil ikke presse, men kun opfordre farmene til frivilligt at gøre noget, og det er ikke nok. I 1994 troede vi, at vi sammen skulle ændre verden, men virksomhederne skal presses, hvis de skal ændre sig.”
