Migranterne: Uden papirer i Danmark

De passer børn, bygger huse og gør rent – mange af dem uden papirer. Officielt afviser Danmark illegale migranter. På gaden får man et andet indtryk.

Af Marianne Søndergaard / Foto Casper Balslev

En tidlig morgen i Morgencafeen under Blågårds Kirke på Nørrebro spiser danskere, grønlændere og en masse rumænere, polakker og afrikanere morgenmad og får varmen i kroppen efter en kold nat på gaden. Da et par politibetjente rutinemæssigt kommer ind ad døren, forsvinder nogle af dem hurtigt.

Ukendte tal på migranter

I sagens natur ved ingen, hvor mange illegale eller papirløse migranter der findes i Danmark. I marts 2009 sammenkørte forskere fra Roskilde Universitet tal fra Rigspolitiet og Udlændingeservice og kom frem til, at der i hvert fald opholder sig 5000 papirløse i Danmark. Men forskerne mener, det kun er toppen af isbjerget.

Efter år med lignende konservative udregninger vurderede de svenske immigrationsmyndigheder sidste år, at antallet af papirløse i Sverige realistisk set snarere ligger mellem 10.000 og 50.000 personer.

Herhjemme hører man ikke så høje skud. Faktisk forventede de danske myndigheder, at der ville blive færre illegale immigranter, da Østaftalen ophørte 1. maj 2009.

Østeuropæere kan arbejde lovligt

Aftalen har siden udvidelsen af EU mod øst forhindret borgere fra de nye medlemslande i Østeuropa i at arbejde til lav løn i Danmark.

Blandt andre nævner Lisbeth Hedelund, der er afdelingsleder i Skat København, at der må blive færre illegale, nu da de mange østeuropæeres arbejde her i landet er blevet lovligt. Dansk politi har desuden optrappet kampen mod illegal arbejdskraft og afslørede sidste
år 60 procent flere udlændinge i at arbejde ulovligt.

”Vores statistikker er lavet over dem, vi finder. Men der er mange, vi ikke finder. Der er ikke en eksplosiv vækst, men det er mit indtryk, at der er kommet flere illegale,” fortæller fungerende leder af udlændingeafdelingen i Vestegnens Politi, Kenneth Damkjær.

Udrejst eller forsvundet

Når myndighederne helst fortæller, at de illegale arbejdsmigranter enten er taget hjem eller er blevet lovlige, skyldes det, at de hjemlige politikere negligerer problemet. Det mener lektor Martin Bak Jørgensen fra Akademiet for Migrationsstudier i Danmark:

”Hvis man ikke italesætter det, så er problemet der ikke,” siger han om danske politikeres logik.

I Danmark definerer vi papirløse på en helt anden måde end i de andre skandinaviske lande. Således bruger de danske udlændingemyndigheder kategorien ”skønnet udrejst” om forsvundne asylansøgere.

Ulovligt arbejde eneste forsørgelsesmulighed

I Norge vurderer myndighederne derimod, at der er en særlig risiko for, at forsvundne asylansøgere tager ulovligt arbejde, selv om der ikke findes statistikker over det.

I Sverige skriver udlændingemyndighederne, at en del af de forsvundne og afviste fortsat opholder sig i Sverige og arbejder ulovligt, da de ikke har andre forsørgelsesmuligheder.

Migrationsforsker Helle Stenum afviser, at de papirløse migranter skulle være forsvundet fra landet, snarere tværtimod.

”Vi kan ikke lukke vores samfund hermetisk. Det er sværere nu, men man kan stadig komme ind på midlertidigt visum som turist eller studerende og så blive her, når det udløber. Har man et netværk, der hjælper med et sted at bo og et arbejde, kan det lade sig gøre,”
siger hun.

Svært for politiet at kontrollere

Selv om politiet optrapper indsatsen, er det svært at finde de illegale, som naturligt har nemmere ved at gemme sig i netværk, skaffe sig et sted at bo og et arbejde, jo flere de er, forklarer vicekommissær Kenneth Damkjær fra Vestegnens Politi.

Desuden udfører de papirløse migranter de mange job, danskerne ikke selv gider røre ved. Vi gider ikke stå op, mens det endnu er mørkt, for at bringe aviser ud. Vi vil heller ikke gøre rent efter andre om natten.

Servicefag som disse er blevet sværere for politiet at kontrollere, fordi arbejdet foregår om natten og i højere grad er styret af underleverandører.

Usynlige i natten

”Bladkompagniet har typisk en masse underleverandører, som deler aviserne ud til deres bude på ruten og ikke på en central som tidligere. Det er svært for os at kontrollere, når det foregår mange forskellige steder. Det samme sker i rengøringsbranchen," forklarer vicekommisæren og uddyber:

"Danskerne er ikke vant til at kommunikere med rengøringsfolkene, fordi de kommer, når vi andre går hjem. Folk undrer sig ikke over, at der går nogle mennesker rundt, som har en anden hudfarve og måske ikke taler dansk.”  

Få har registreringsbevis

Når det gælder afrikanere og andre ikke EU-borgere, er det særligt svært at beregne antallet af papirløse.
Men for de europæiske papirløse kan man få et indtryk af antallet ved tælle EU-registreringsbeviser. EU-borgere, som opholder sig i Danmark i mere end tre måneder, skal have et EU-registreringsbevis. Men det er der mange, der ikke har.

77 procent ud af 500 polakker har for eksempel ikke, viste undersøgelsen ’Polonia i København’, der blev udgivet af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier i 2009. At man ikke har registreringsbeviset, er imidlertid ikke det samme som at være illegal.

Manglende beviser et problem

”Men de manglende beviser er et problem for registreringen af folk. De optræder ikke i vores registre, og statistisk kan man derfor heller ikke sige, at polakkerne er taget hjem,” siger en af forfatterne bag undersøgelsen, Nana Wesley Hansen.

Man kan heller ikke slutte, at polakker uden registreringsbevis arbejder sort. Ifølge undersøgelsen arbejder 12 procent af polakkerne i København på det uformelle arbejdsmarked. Og ingen kan se, om de rejser hjem eller bliver hængende.