Log på tænk.dk
Blad » Legetøjsfabrikker i Kina
 

Socialt ansvar: Legetøjsfabrikker i Kina har forbedret sig

 
17. februar 2010
 
Børnearbejde og arbejdsuger på 90 timer ser ud til at være fortid på de kinesiske fabrikker, der fremstiller legetøj til danske og svenske børn.
Men der er stadig et stykke vej endnu, før danske medarbejdere ville føle sig hjemme.

På nogle af de fabrikker, som også forsyner danske børneværelser med legetøj, er arbejdsuger på 72 timer helt almindelige, selv om kinesisk lov blot tillader 49, skriver Tænks svenske søsterblad, Råd & Rön.

Frie fagforeninger, løn under sygdom og andre almindelige lønmodtagerrettigheder er også en by i Kina.

De høje arbejdstider skyldes til dels den lave løn. Overarbejde er en måde at sikre sig en løn, der kan forsørge familien.
En del arbejdere klager ligefrem over for lidt arbejde.

Siden 2004 er antallet af legetøjsfabrikker i Kina skrumpet fra 10.000 til knap 4.000.
Årsagen skal både findes i finanskrisen og i de mange skandalehistorier, som da verdens største legetøjsproducent Mattel måtte kalde flere millioner stykker legetøj tilbage fra de kinesiske fabrikker, fordi de var malet med blyholdige farver.

Det er den svenske organisation Swedwatch, der har besøgt en række fabrikker, som leverer til blandt andre Brio og kæderne BR og Toys’r’us.
Køb adgang til hele taenk.dk - inkl. over 100 produkttest.
Køb bladet Tænk og adgang til hele taenk.dk.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Hvis du ikke har et kodeord og du allerede får vores nyhedsmail skal du lade kodeords feltet stå tomt og du vil modtage et kodeord fra os pr. email
Hjælp andre forbrugere med vælge de bedste produkter - del din erfaring med os! www.taenk.dk/maerkebank
Alle rettigheder (c) TÆNK · Tænk · Fiolstræde 17 · Postbox 2188 · 1017 København K
Tlf. 7741 7741 · Abonn. 7741 7777 · Fax 7741 7742 · Kontakt Tænk