Log på tænk.dk
Blad » Tema: Lykkepiller » Børnepsykiater advarer mod lykkepiller
 

Børnepsykiater advarer mod lykkepiller

 
8. september 2006
 
En dansk psykiater har oplevet, at flere af hans unge patienter blev selvdestruktive, kort efter de begyndte at tage lykkepiller. En af dem begik selvmord
Patienter eller forældre med børn i behandling med lykkepiller bør ikke stoppe behandlingen uden først at have talt med den behandlende læge. Depression er en livstruende sygdom – og man kan få alvorlige bivirkninger, hvis man stopper for hurtigt med at tage medicinen.

Af Lene Torp Carlsen

”En af mine patienter, en teenage-pige, begik selvmord, kort efter at hun var begyndt på antidepressiv medicin. Og jeg har haft flere patienter, som begyndte at skade sig selv, da de begyndte på medicinen.”

Thorsten Schumann er børne- og ungepsykiater på det psykiatriske hospital Augustenborg i Sønderjylland. Nu træder han offentligt frem og fortæller om sine oplevelser og bekymringer ved den antidepressive medicin, der også kaldes lykkepiller.

Sagen om den unge pige, der begik selvmord, endte i Patientklagenævnet, hvor Thorsten Schumann blev frikendt. Man kunne hverken bebrejde ham eller hans kolleger, at de ikke havde opdaget, at pigen var selvmordstruet, mente nævnet.

Thorsten Schumann er i dag af den opfattelse, at selvmordstankerne først opstod, da pigen begyndte på medicinen – hverken han selv, andre psykiatere eller forældrene havde noteret den slags tanker før.
”Det er meget svært, for man ved jo ikke, om de tidligere har tumlet med det. Men af og til ser vi altså også, at tankerne om at skade sig selv kommer ind i en patients sygdomsbillede som noget nyt, der aldrig har været der før,” siger han.

I løbet af de seneste fem år har Thorsten Schumann haft mellem 5 og 10 patienter, der er begyndt at skade sig selv kort efter at være begyndt på den antidepressive medicin. Flere af hans kolleger har oplevet det samme, siger han:
”Når det sker, ved vi, at det ofte er et forbigående problem, så vi iværksætter øget overvågning, mere sikkerhed og eventuel indlæggelse. Eller også må vi ændre strategi, skifte medicin eller helt stoppe med medicinen,” fortæller han. ”Typisk ser vi problemet hos triste børn og unge, der er sortseende og modløse. Når vi så sætter dem i gang med medicinen, får de pludselig tanker om at skade sig selv – tanker, de ikke har haft før.”

’Vi befinder os i mørke’
Thorsten Schumann begyndte at interessere sig for problemstillingen, da de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, i 2003 besluttede, at alle SSRI-produkter (antidepressiv medicin) skal mærkes med en såkaldt ”Black Box Warning,” som advarede mod selvmords-adfærd hos børn og unge på medicinen.

Derfor undersøgte han området og fandt en række såkaldte primærstudier, der udover at rejse tvivl om effekten ved SSRI-erne ved behandling af depression hos børn og unge, også viste forekomst af agitation, irritabilitet, aggression og selvskadende handlinger.

I forhold til børn og unge mener Thorsten Schumann, at det har været et generelt problem, at der har manglet studier på den aldersgruppe helt frem til slutningen af 90erne.

”Når det drejer sig om SSRI-præparater til børn, befinder vi os stadig i mørke. Både omkring virkning og bivirkninger er det slående og bekymrende, at de studier, der findes, er små, korte og dårligt udført. Det er et stort problem, fordi vi har brug for medicin som en af vores behandlingsmuligheder.”

Oplevelsen af at nogle patienter blev selvskadende, når de fik den antidepressive medicin, fik Thorsten Schumann til at overveje, om der er nogle former for psykiske forstyrrelser, hvor risikoen er større. For eksempel ved visse former for personlighedsforstyrrelser – eller hvis patienterne også lider af angst eller har et misbrug.

”I virkelighedens verden har mange af vore patienter flere forskellige problemer, og billedet kan være temmelig broget. Derfor kan det være svært at komme med krystalklare definitioner og firkantede kasser. Men jeg har stadig en mistanke om, at der især er problemer ved den gruppe af patienter, der lider af mere komplekse personlighedsforstyrrelser.”

Mistanken til medicinen deler han med sine kolleger på Augustenborg, fortæller han:
”Vi er alle sammen generelt blevet mere tilbageholdende med at bruge medicin til vore patienter. Det skyldes dels vores egne erfaringer, dels de internationale advarsler,” siger han.

Til børn fra otte år
Siden 2003 har sikkerheden ved lykkepillerne været genstand for intens debat, især i Storbrittanien og USA, hvor det amerikanske lægemiddelagentur, FDA, er i gang med en grundig gennemgang af de data, som industrien har indsendt.

I USA har amerikanske familier rejst sager mod medicinalgiganterne. For eksempel er der i øjeblikket cirka 25 verserende sager mod danske Lundbecks amerikanske samarbejdspartner, Forest Laboratories, anlagt af pårørende til patienter, der enten har forsøgt eller er lykkedes med at begå selvmord efter at have taget en af de to lykkepiller, Cipramil og Cipralex. Hverken Forest eller Lundbeck har overfor Tænk ønsket at kommentere retssagerne.

Pillerne har ikke i Danmark været officielt godkendt til depressionsbehandling af børn og unge før juni måned i år, hvor de europæiske lægemiddelmyndigheder tog den beslutning at anbefale, at en af pillerne, Fontex, godkendes til behandling af depressive børn ned til 8 år.

Ifølge centerchef, lektor dr.med. Henrik Lublin fra Psykiatrisk Universitetscenter i Glostrup, skyldes beslutningen, at en række nye kliniske forsøg har påvist, at der ingen fare er forbundet med SSRI-behandlingen.

Tværtimod forhindrer medicinen mange børn og unge i at begå selvmord.
”Man mente på et tidspunkt, at der var en overdødelighed. Men i de nye undersøgelser, der er lavet, ser det ikke sådan ud,” siger han, og tilføjer:
”Men man skal stadig være forsigtig, især i starten af behandlingen. De her patienter er jo i en høj risikogruppe, alene på grund af deres depressive tendenser. Depression øger risikoen for selvmord.”

Henrik Lublin er formand for forskningsudvalget under Dansk Psykiatrisk Selskab og har i løbet af sommeren været til en række internationale møder, hvor han er blevet præsenteret for nye internationale undersøgelser, der har manet hans bekymring i jorden:
”Man kan sagtens få mistanke til medicinen. Det har vi også haft, og det er fuldt berettiget. Men nu er der så blevet lavet videnskabelige undersøgelser af forekomsten, som viser, at der ikke er noget om det.”

Men nu fortæller en børnepsykiater om sine erfaringer med, at pillerne kan fremkalde selvmordsadfærd?
”Jamen, selvfølgelig kan du komme ud for det. Alle, der har med depressive patienter at gøre, vil komme ud for selvmordsforsøg, simpelthen fordi det er en del af den depressive adfærd. Hvis du skal kunne afgøre det her, er du nødt til at have store videnskabelige undersøgelser, hvor du også har kontrolgrupper. Du er nødt til at undersøge det videnskabeligt.”

Som forbruger – og eventuelt forælder til deprimerede børn eller unge – kan det være svært at finde ud af, hvad man skal forholde sig til. Det virker, som om der er to parallelle virkeligheder, som slet ikke kan finde en fælles forståelse. Til det siger Henrik Lublin:
”Hvis du går 200 år tilbage, var der nogen, der fastholdt, at jorden var flad og nogen, der fastholdt, at den var rund. Der er nogle af os, der sætter vores lid til det videnskabelige element, og den gruppe hører jeg til. Jeg er stærkt sikker på, at de undersøgelser, der siger, at jorden er rund, er overbevisende, og dem vil jeg tro på frem for dem, der siger, at de har erfaring for, at den er flad. Det er ikke sådan, at jeg forklejner deres erfaringer, men de generaliserer på et grundlag, som ikke er videnskabeligt berettiget.”

Flere unge får lykkepiller
Ingen ved præcis, hvor mange børn og unge under 18 år, der får lykkepiller herhjemme, men antallet er stigende.

Opgørelser fra Lægemiddelstyrelsen viser, at i 2001 var cirka 3167 børn og unge op til 19 år i behandling med SSRI-præparater. Det tal var i 2005 steget til 6052 – altså næsten en fordobling på 5 år.

Men opgørelsen gælder kun for personer i behandling i den primære sundhedssektor - det vil sige enten hos alment praktiserende læger eller hos privatpraktiserende psykiatere. Hverken Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen eller Det Centrale Psykiatriregister kan oplyse, hvor mange børn og unge der bliver behandlet med SSRI-præparater på landets sygehuse.
Køb adgang til hele taenk.dk - inkl. over 100 produkttest.
Køb bladet Tænk og adgang til hele taenk.dk.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Hvis du ikke har et kodeord og du allerede får vores nyhedsmail skal du lade kodeords feltet stå tomt og du vil modtage et kodeord fra os pr. email
Alle rettigheder (c) TÆNK · Tænk · Fiolstræde 17 · Postbox 2188 · 1017 København K
Tlf. 7741 7741 · Abonn. 7741 7777 · Fax 7741 7742 · Kontakt Tænk