Hvem får egentlig de såkaldte lykkepiller – og hvorfor? Lægemiddelstyrelsen lover at undersøge sagen
Hvem får egentlig de såkaldte lykkepiller – og hvorfor? Lægemiddelstyrelsen lover at undersøge sagen
Af Lene Torp Carlsen og Nina Vinther Andersen
Lægemiddelstyrelsen iværksætter en undersøgelse af danskernes forbrug af lykkepiller og lægernes udskrivning af dem.
Det sker efter forrige nummer af Tænk, hvor læger, psykiatere og forskere kritiserede det store forbrug af de antidepressive piller, hvis korrekte betegnelse er SSRI-præparater – men som i folkemunde går under det mere mundrette ‘lykkepiller’. Sidste år fik 350.000 danskere, svarende til cirka hver 12. voksne, de populære piller, og undersøgelser tyder på, at en del får dem for meget andet end klinisk depression og angst. Mistanken er, at pillerne i høj grad bliver brugt til at behandle livsstilsproblemer som mindre depressioner, sorg, stress og overbelastninger.
Kritikken fik i første omgang overlæge i Lægemiddelstyrelsen, Steffen Thirstrup, til at bebude, at man ville ”kigge de praktiserende læger i kortene,” som han udtrykte det i TV-Avisen. Det blev i stedet til, at han rejste spørgsmålet under punktet eventuelt ved et almindeligt møde i Forum til Vurdering af Lægemiddelforbrug, hvor der også deltog repræsentanter for Sundhedsstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Dansk Selskab for Almen Medicin og en række andre medicinske selskaber.
Til Tænk siger han: ”Det er et højt forbrugstal – og jeg har svært ved at forestille mig, at det kan være rigtigt. Men der kan være mange gode grunde. Patienterne får dem også for andet end depression, og det kan også være i orden. Angst, for eksempel. Men nu har jeg bedt vores statistiske afdeling om at se på tallene.”
Især vil han vide, hvor mange patienter der bruger antidepressiver i kort tid. ”Hvis man skal svare på, om lægerne bruger det her uhensigtsmæssigt, så skal man blandt andet se på, hvor mange der får blot en enkelt pakke eller to til et par måneders behandling. Bliver det bare givet en måned eller to ad gangen, så tyder noget på, at forbruget er uhensigtsmæssigt – men det kræver, at vi har tallene analyseret først. Og vi vil også se på, om der er geografiske forskelle i, hvor lang tid patienterne bruger medicinen. Og se på, om der er en køns- og aldersforskel, som ikke er fornuftig,” siger Steffen Thirstrup.
Han forventer, at undersøgelsen tager et par måneder.
Vær varsom Du må ikke holde op med at tage din medicin uden at have talt med din læge. Det kan være farligt at stoppe behandling med antidepressiv medicin for hurtigt.
