Mand, 44 år, Midtjylland

'Jeg havde ikke været i live, hvis ikke jeg havde fået pillerne. For da jeg blev henvist til psykiateren, gik jeg rundt og ledte efter noget, jeg kunne hænge mig med'

'Jeg havde ikke været i live, hvis ikke jeg havde fået pillerne. For da jeg blev henvist til psykiateren, gik jeg rundt og ledte efter noget, jeg kunne hænge mig med'

"Jeg fik en meget stor operation, og der stod i materialet fra hospitalet, at man kunne godt risikere at blive deprimeret af narkosen. Og så gik der fem uger efter operationen, så fik jeg det lige pludselig meget dårligt. Jeg fik angstanfald, og jeg kunne ikke finde noget som helst positivt ved nogen ting. Jeg havde det meget meget dårligt.
 
Lægen gav mig medicin, men den var for lang tid om at virke, så jeg fandt en psykolog, der sagde, at jeg skulle have angstdæmpende medicin med det samme. Det hjalp rigtig godt. Men et halvt års tid senere fik jeg det virkelig dårligt igen, og så kom jeg på anti-depressiv medicin, Remeron. De piller gjorde, at jeg blev nærmest zombie-agtig, men så kom jeg til en psykiater og fik Efexor. Der gik lang tid, hvor jeg hele tiden blev sat op i dosis, og da jeg kom op på 300 mg i døgnet, var det som om, alt blev lyserødt. Jeg var lykkelig. Selv de største katastrofer fik et positivt skær. Jeg savner nogengange den der lykkerus. Det var næsten det værste ved at stoppe.
 
Jeg fik medicin i et års tid, så sagde psykiateren, at nu skulle vi prøve at trappe ud. På det tidspunkt havde jeg været impotent i to år pga. medicinen, så jeg kunne ikke vente med at trappe ud. Men han sagde, at jeg skulle tage dem et halvt år mere for at få opbygget mine lagre af serotonin, inden vi begyndte udtrapningen.
 
Men det kunne jeg ikke vente på, så jeg trappede ud over et halvt år. Men så røg jeg på røven med et brag, for en af bivirkningerne ved at trappe ud, er at man kan få en depression. I dag er jeg forholdsvis rask, men jeg er stadig lidt tyndhudet følelsesmæssigt.
Jeg havde ikke været i live, hvis ikke jeg havde fået pillerne. For da jeg blev henvist til psykiateren, gik jeg rundt og ledte efter noget, jeg kunne hænge mig med. Jeg havde gjort klar med reb og slange til bilen og barberblade - det hele lå parat til når, min kone ikke var hjemme".