Log på tænk.dk
Blad » Tema: Lykkepiller » Lena Schroll, 53
 

Lena Schroll, 53, Vordingborg

 
5. maj 2006
 

(Foto: Nicolai Howalt)
 
"For et par år siden fik jeg konstateret en middelsvær depression. Jeg havde i en periode følt mig mere og mere ukoncentreret - problemer med at sove, og jeg var ked af det. Sidst i 1970’erne havde jeg en alvorlig depression og genkendte nogle af symptomerne fra dengang. Dengang fik jeg et af de ’gamle’ depressionmidler - og det hjalp ret hurtigt. I samråd med min læge fik jeg ordineret Seroxat.

Jeg skulle tage medicinen til natten, og jeg fik den laveste dosis. Jeg tog den første pille om aftenen kort før sengetid - og et par timer efter fik jeg et forfærdeligt tankemylder og herefter angst. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg kunne ikke gøre andet end at ligge i min seng og prøve at holde fast i mig selv. Det var ubeskriveligt forfærdeligt. Mine tanker myldrede rundt i hovedet på mig. Det var fuldstændigt som om, nogen havde overtaget min hjerne, og jeg selv var sat ud på et sidespor.

Det stilnede af efter nogle timer, og på et tidspunkt faldt jeg i søvn. Den næste morgen var angsten og tankemylderet forsvundet, men det var svært at komme sig over nattens mareridt. Jeg tænkte: Hold da op, er jeg virkelig blevet så syg?

Der var ingenting hele dagen. Indtil jeg tog den næste pille - og et par timer senere bragede det løs igen nøjagtig som natten før.

Da tankemylderet var væk igen næste morgen, var jeg overbevist om, at det måtte være medicinen, jeg ikke kunne tåle. For anfaldene begyndte få timer efter, at jeg havde taget den, og jeg havde jo slet ikke de tanker om dagen. Så jeg ringede til min læge, og vi blev enige om at halvere dosis. Om aftenen tog jeg en halv pille - og det samme gentog sig efter et par timer.

Næste morgen ringede jeg til min læge og sagde, at jeg stoppede med medicinen. Jeg har arbejdet indenfor psykiatrien i mange år, og det kan godt være, at det er derfor, jeg ret hurtigt kunne se, at der måtte være en sammenhæng. Det, jeg oplevede, havde intet med min depression at gøre - de to ting var vidt forskellige. Hvis jeg havde fortsat med at tage medicinen, tør jeg ikke tænke på, hvad der kunne være sket. At opleve det hver nat ville være ulideligt."
Køb adgang til hele taenk.dk - inkl. over 100 produkttest.
Køb bladet Tænk og adgang til hele taenk.dk.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Hvis du ikke har et kodeord og du allerede får vores nyhedsmail skal du lade kodeords feltet stå tomt og du vil modtage et kodeord fra os pr. email
Alle rettigheder (c) TÆNK · Tænk · Fiolstræde 17 · Postbox 2188 · 1017 København K
Tlf. 7741 7741 · Abonn. 7741 7777 · Fax 7741 7742 · Kontakt Tænk